18. september 2020
Jacob Morild er på scenen i Galaksen den 22. september. PR-foto
Jacob Morild er på scenen i Galaksen den 22. september. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Furesø Teater byder på cabaret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Furesø Teater byder på cabaret

Åbner sæsonen tirsdag den 22. september

Furesø Avis - 17. september 2020 kl. 06:23
Af Jens Berg Thomsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Furesø Teater er klar til at åbne sæsonen. Det sker med satiriker Jacob Morilds solo-cabaret, der har titlen "HURRA!".

"Forestillingen havde premiere sidste efterår, og der er jo sket ufatteligt meget på det ene år, der nu er gået. Men Jacob Morild er kendt for altid at opdatere sit materiale, så aktualiteten står lysende skarpt. Så i en tid med Covid-19 og krav om afstand, lider Morild ikke af berøringsangst, men stiller op med et større persongalleri. Blandt andre Marathon-løbere, dansktop-sangere, ældre rockmusikere og en enkelt spindoktor. Samtidig stiller Jacob Morild de helt aktuelle spørgsmål: Er det p.(e).t. forsvarligt at arbejde i Forsvaret? Bliver satirikerne arbejdsløse, hvis Trump taber præsidentvalget? Og hvordan er situationen egentlig for Uffe Elbæk lige nu?

Skal man grine eller græde over Verdens Tilstand... og hvis man gør begge dele samtidig, er det så kriminelt krænkende - og i så tilfælde: for hvem," skriver teatret i en foromtale.

Forestillingen kører tirsdag den 22. september klokken 19.30 i Galaksen. Forestillingen er tilpasset alle coronaregler.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?