Tre villaer i Farum har været udsat for indbrud i perioden fra den 3.-12. juli. I det ene tilfælde på Vitus Beringsvej kom tyven(e) ind ved at knuse en rude med en sten, og et kosteskaft blev brugt til at åbne hasper med. Fra villaen blev der stjålet kontanter.
På Lærkevangen i Farum blev en rude ind til et kontor afmonteret, og der blev stjålet smykker. På Lærkevangen var det i stedet soveværelsesvinduet, der blev brudt op, og her er der ikke overblik over de stjålne genstande.
Der har derudover været et indbrud på Elme Allé i Værløse, hvor terrassedøren blev brudt op. Det er sket mellem den 9.-10. juli, og her er der ikke overblik over, hvad der er stjålet. Det oplyser Nordsjællands Politi i døgnrapporten. lmv
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her