22. oktober 2020
Op mod 1.500 var med sidste år.
gallery icon

Se billedserie

Op mod 1.500 var med sidste år.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farum får sit juletræ - men brandbiler, borgmester og julemand bliver hjemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farum får sit juletræ - men brandbiler, borgmester og julemand bliver hjemme
Furesø Avis - 19. september 2020 kl. 00:42
Af Jens Berg Thomsen (tekst og arkivfoto)

Det er i år 59. gang, at der bliver stillet juletræ op på "Frodes Plads" i Farum. Men hvor der sidste år var op mod 1.500 mennesker lægger coronasygdommen nu også her sin klamme hånd over et arrangement.

Styregruppen bag juletræet har besluttet, at selvom juletræet kommer op, så bliver det uden de sædvanlige slikposer, uden tale af borgmesteren, uden blinkende brandbiler i vintermørket og uden julemand.

"Vi havde to muligheder. Enten skulle vi aflyse arrangementet, eller også skulle vi vælge den løsning, som teamet har valgt, for byens borgere skal ikke undvære Farums Juletræ på Frodes Plads. Juletræet tændes sidste fredag i november, men uden julemand, slikposer, brandbiler og Furesø Garden i optog fra Farum Bytorv. Og desværre heller ingen tale af vores borgmester," skriver styregruppen i en mail til Furesø Avis.

Dannede forening sidste år
Sidste år dannede gruppen en forening, "Farums juletræ", for at kunne samle støtte til at sætte juletræet op. Og også i år lyder opfordringen til at støtte forening, så Farum får lys i træet.

"Nu skal vi vise, at vi kan stå sammen - hver for sig - og det er vores store juleønske, at Farums borgere, forretninger og erhvervsdrivende vil tage ejerskab på Farums juletræ," skriver styregruppen.

Hvis man vil støtte, og alle beløb er velkomne, skriver gruppen, kan det ske til mobilepay på 372616. Et overskud vil gå til Børnehuset SIV.

"Vi håber, at vi i 2021 kan gennemføre Farums juletræs 60års-jubilæum på traditionel vis, med julemand, brandbiler, slikposer til børnene og det fantastiske optog med Furesø Garden fra Farum Bytorv til Frodes Plads samt tale af vores borgmester," skriver gruppen.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?