27. februar 2020
Picasa
Foto: Arkivfoto: John Jessen Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Forældregruppe svarer på artikel om Farum Lilleskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Forældregruppe svarer på artikel om Farum Lilleskole
Furesø Avis - 16. januar 2020 kl. 15:32
Af Jesper Holst, Korsbjergvænge 94, Farum, på vegne af en forældregruppe på Farum Lilleskole
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi er en gruppe forældre som blev meget rystede og kede af at læse en omfattende kritik af Farum Lilleskole i sidste uges avis. Vi genkender intet af det fremlagte fra vores og børnenes hverdag på skolen og har noteret adskillige faktuelle fejl i artiklen, som i øvrigt læner sig fuldstændigt op af udtalelser der slet ikke bredt repræsenterer forældregruppen.

arrow Læs også: Forældre rejser stærk kritik af Farum Lilleskole
Stærkt fællesskab og professionelt personale

Tværtimod oplever vi præcis det, som skolen er sat i verden for at skabe - et stærkt fællesskab, professionelt personale samt høj faglighed, der netop skabes i de differentierede timer hvor hvert barn lærer og færdes på rette niveau.

Ja, der er taget svære beslutninger om enkelte børns gang på skolen. De er taget for at skabe den solide basis for Lilleskolen, som der er behov for i starten. Det støtter vi helt og aldeles. Vi forstår derfor ikke behovet for så grov og ufunderet kritik, når børnene trives og udvikler sig dagligt. Det fortæller vi gerne om på forsiden, men forstår at gode nyheder nok ikke finder den lange vej dertil.