10. april 2020
Kong Volmersvej i Farum. Arkivfoto
Kong Volmersvej i Farum. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådet traf endelig beslutning om Kong Volmersvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådet traf endelig beslutning om Kong Volmersvej

Det blev et nej til grus og et ja til asfalt, da sagen om renoveringen af Kong Volmersvej onsdag aften blev diskuteret til byrådsmøde.

Furesø Avis - 26. marts 2020 kl. 11:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det endte med et nej til at lave den historiske Kong Volmersvej i Farum om til grusvej, der i stedet skal asfalteres forbindelse med den kommende renovering.
Det besluttede politikerne, da der onsdag aften var byrådsmøde. Alle partier stemte for asfalt undtagen Enhedslisten, der havde stillet forslag om en kombineret asfalt-og grusvej, hvor der kun skulle være asfalt på det stejle stykke. Den private vej i Farum har de seneste uger været genstand for debat blandt både politikere og beboere tæt på vejen.

Dårlig løsning

Et flertal i udvalget for natur-, miljø og grøn omstilling havde allerede besluttet, at der skal lægges asfalt på, men det fik Øjvind Vilsholm (EL) til at begære sagen i byrådet.

"Jeg har begæret sagen i byrådet, fordi jeg er stærk uenig i, at så fin en vej, som den skal være beklædt med asfalt. Det er en af de ældste veje, og den ligger naturskønt. Dertil kommer, at det er undervurderet, hvad det koster at lave en asfaltvej, og det er overvurderet, hvad det koster at vedligeholde en grusvej," sagde han til byrådsmødet.

Men der var ikke opbakning til den kombinerede asfalt-grusvej.

"Jeg synes, det er en rigtig dårlig løsning, som ikke giver fordele ved nogen af delene. Det er dårligt kompromis," sagde udvalgsforman for Natur-, miljø og grøn omstilling, Lene Munch Pedersen (S), inden der blev stemt om forslaget.