22. september 2020
Fra 1. oktober kan en lang række borgere gratis blive vaccineret på Farum Apotek.
Fra 1. oktober kan en lang række borgere gratis blive vaccineret på Farum Apotek.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bliv vaccineret gratis mod influenza på Farum Apotek

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bliv vaccineret gratis mod influenza på Farum Apotek

Tilbud gælder alle, der er fyldt 65 år, samt risikogrupper

Furesø Avis - 16. september 2020 kl. 13:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

sundhed Fra 1. oktober kan alle, der er fyldt 65 år, få en gratis vaccination mod influenza og lungebetændelse på Farum Apotek. Det gælder også borgere i en række risikogrupper.

Man skal ikke bestille tid, men kan komme forbi i hele apotekets åbningstid.

"Vi vaccinerer helt frem til 15. januar, og derfor er det vigtigt for os at få spredt antallet af borgere, der skal vaccineres, så der ikke opholder sig for mange i kunderummet af hensyn til Covid-19-forholdsreglerne," udtaler apoteker Vural Kocak i en pressemeddelelse.

En omgang influenza kan være særdeles ubehagelig for alle, men for nogle kan sygdommen blive alvorlig og i værste fald dødelig.

Øget risiko med corona

Risikoen for et alvorligt forløb stiger, hvis man er fyldt 65 år eller tilhører en risikogruppe.

Derfor kan det være en rigtig god idé at blive vaccineret, hvis man tilhører en af disse grupper - ikke mindst i år, hvor der samtidig er risiko for at blive smittet med Covid-19, skriver Farum Apotek i pressemeddelelsen.

Gratis til mest udsatte

Den gratis vaccine mod pneumkokker, der kan give lungebetændelse, tilbydes, efter Folketinget i april besluttede at udvide vaccinationsprogrammet for at beskytte de mest udsatte grupper i samfundet og samtidig undgå overbelastning af sundhedsvæsnet under Covid-19-udbruddet.

De kan få gratis influenza vaccination
  • Personer, der er fyldt 65 år
  • Førtidspensionister
  • Gravide i 2. eller 3. trimester
  • Personer med kronisk lungesygdom
  • Personer med hjerte-kar-sygdom
  • Personer med diabetes 1 eller 2
  • Særlige risikogrupper - spørg på apoteket

jesl

Har debatten om sexisme taget overhånd?