12. juli 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ambitiøs plan: Nu skal Furesø sortere affaldet endnu mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ambitiøs plan: Nu skal Furesø sortere affaldet endnu mere

1.000 husstande i Furesø Kommune skal være med til at sortere affald på en ny måde

Furesø Avis - 30. juni 2020 kl. 10:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Furesø Kommune har en ambitiøs plan om at bidrage til det nationale mål om at reducere udledningen af CO2 med 70 procent inden 2030. Indsatsen skal blandt andet komme fra øget affaldssortering og dermed øget genanvendelse. Derfor har Udvalget for natur, klima og grøn omstilling nikket ja til en kampagne, der skal få flere familier i 1.00 husstande til yderligere at sortere deres affald. Siden 2016, hvor den nye, frivillige affaldsordning blev rullet ud til villaer i Furesø Kommune, har omkring 2.000 familier valgt at tilmelde sig.

"Vi kan jo se de gode resultater i form af øgede mængder sorterede materialer fra affaldet med henblik på genanvendelse. Og derfor er det oplagt at opfordre endnu flere til at tilmelde sig", siger Udvalgsformand Lene Munch-Petersen (A), der glæder sig over, at kampagnen ud over breve i e-Boks bliver fulgt op af information på hjemmesiden, på Facebook og senere på året i forbindelse med arrangementer, når det igen er muligt at mødes.

"Vi er også meget opmærksomme på, at vi skal være rigtig gode til, at forklare, hvordan den enkelte husstand skal sortere. Så vi har sikret os rigeligt med klistermærker, der viser, hvad der skal i beholderne, en opdateret FAQ på hjemmesiden, hvor man også tydeligt læse, hvordan affaldet skal sorteres, hvor beholderne skal stå, så skraldemanden kan hente dem uge efter uge og meget mere," fortæller Lene Munch-Petersen.

Børn skal hjælpe
Forventningen er, at kommunens mange børn, som allerede har haft affaldssortering på skoleskemaet, kan hjælpe deres forældre med ramme den rigtige spand, hvis der bliver tvivl om, hvilken beholder æggebakken, syltetøjsglasset eller rudekuverterne skal lægges i. Børnene er nemlig de bedste affaldsambassadører. Og det nytter at sortere både madaffald, plast, papir, glas og metal. Samlet har sortering af de fem affaldsfraktioner sparet udledning af 10.789 ton CO2 i 2019. Til sammenligning udleder en person i Danmark 8,8 ton CO2 årligt.

Jk

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?