23. oktober 2019
Anne Eltard har stor erfaring med at sætte strøm til violinen, og det kan publikum opleve, når hun spiller med sin kvintet lørdag den 5. oktober i Rejsestalden i Jægerspris.
Anne Eltard har stor erfaring med at sætte strøm til violinen, og det kan publikum opleve, når hun spiller med sin kvintet lørdag den 5. oktober i Rejsestalden i Jægerspris.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Viser, violin og wah-wah pedal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Viser, violin og wah-wah pedal
Frederikssund - 07. oktober 2019 kl. 17:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Publikum bliver præsenteret for viser, violin og wah-wahpedal, når Musik mellem Fjordene byder på koncert med Anne Eltard Kvintet lørdag den 5. oktober klokken 20 i Kulturhuset Rejsestalden i Jægerspris.

Anne Eltard har stor erfaring med at sætte strøm til violinen. Den erfaring er der rigtig mange musikere, der nyder godt af. Hun har medvirket på et stort tal produktioner, og hun har samarbejdet med mange, blandt andet Channe Nussbaum.

Anne Eltard er fra Nørrebro og henter inspiration i den nordiske tradition, men med et godt øje til balkanmusikken.

Nogle vil måske kalde hende en krydsning mellem Jimmy Hendrix og Svend Asmussen, men hun serverer også sange af Cornelis Vreeswijk og Poul Henningsen.

Med sig i Rejsestalden denne aften har Anne Eltard tre erfarne musikere: Guitaristen Peter Klitgaard, der blandt andet har spillet med Delta Blues Band; Nicolai Land på henholdsvis kontra- og ukulelebas, hvilket han har gjort hos blandt andre Allan Olsen og Anne Dorte Michelsen. Anders Pedersen er med på cajón og percussion, og han har tidligere spillet med Palle Mikkelborg og Anne Linnet.

Billetter købes place2book via bloggen musikmellemfjordene.blogspot.com, og der kan lyttes til Anne Eltard Kvintet på Facebooksiden Musik mellem Fjordene.

grafik køb billede