17. maj 2021
Domeas scenarie 4, som et stort flertal i Økonomiudvalget anbefaler overfor Frederikssund Byråd, består af cirka 209 boliger i forskellige bebyggelser i Vinge Centrum og et område vest for centrum. Visualisering: Mangor & Nagel
gallery icon

Se billedserie

Domeas scenarie 4, som et stort flertal i Økonomiudvalget anbefaler overfor Frederikssund Byråd, består af cirka 209 boliger i forskellige bebyggelser i Vinge Centrum og et område vest for centrum. Visualisering: Mangor & Nagel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vinge skal have P-hus og 209 boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vinge skal have P-hus og 209 boliger
Frederikssund - 29. april 2020 kl. 06:01
Af Maj-Britt Holm

Omsider ser det ud til, at der skal bygges boliger i Vinge Centrum tæt på den kommende S-togsstation, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det er mere end fem år siden, at spændingen blev udløst i en international arkitektkonkurrence om en helhedsplan for den nye by Vinge syd for Frederikssund.

Planerne har undervejs fået store ridser i lakken, navnlig da Frederikssund Kommune i december 2017 trak sig fra en storstilet kontrakt med AP Pension, der i samarbejde med MT Højgaard skulle bygge Vinge Centrum med boliger og S-togsstation. Men nu er der en helt ny optimisme at spore for byen, som bygges på bar mark.

På et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget tirsdag besluttede et politisk flertal at gå videre med Domeas udviklingsscenarie 4 for Boligselskabet Rosenvængets cirka 209 nye almene boliger, tegnet af arkitektfirmaet Mangor & Nagel, og med et parkeringshus til minimum 112 biler for beboere nær den kommende station, hvor kommunen skal etablere parkeringspladser til pendlere, og beliggende på den sydlige side af jernbanen.

- Vi var ikke helt klar til at gå videre på Økonomiudvalgets møde i sidste uge, fordi der manglede afklaring om parkeringsforhold. Men mandag fik vi lavet en god aftale med Domea, der har fundet penge til at bygge et to etages parkeringshus, uden de tages fra boligbyggeriet. Der kan oven i købet bygges videre på parkeringshuset, så andre investorer eller kommunen kan købe sig ind. Det, synes jeg, er smart, og jeg er helt stolt over det og glad for, at det lykkedes, siger Frederikssund Kommunes borgmester John Schmidt Andersen (V).

Også i den socialdemokratiske gruppe er der stor tilfreds med, at der nu kan komme byggerier af almene boliger i gang i Vinge Centrum, fortæller partiets gruppeformand fungerende viceborgmester Tina Tving Stauning, som er formand for Teknisk Udvalg.

- Det er vi rigtig glade for. Det betyder meget, at vi har gode boliger og gode almene boliger i Vinge. Det bliver medvirkende til at sætte hele Vinge Centrum i gang, og det bliver en driver i forhold til private investorer. Så jeg er utrolig glad for, at vi har landet den aftale med Domea, og at vi overholder den lokalplan, vi har, så vi ikke skal ud i en ny proces. Det er en rigtig god løsning for parkering, så man undgår store flade parkeringsarealer, for det er endnu sjovere at bruge arealer til legepladser og grønne områder end til parkeringspladser, påpeger Tina Tving Stauning.

Vil folk flytte til Vinge?

DF's gruppeformand Inge Messerschmidt stemte imod at gå videre med planerne, idet hun ønsker, at kommunen skal gå med scenarie 1 med 109 boliger og så se tiden an.

- Det er et kæmpe projekt, og jeg er ikke overbevist om, at der er et marked og en venteliste til så mange boliger, og at folk har lyst til at flytte herud. Der er ikke nogen station endnu, og der er langt til daginstitutioner, skole og by. Desuden har jeg det stramt med det store grundkapitalindskud, kommunen skal betale. Jo flere boliger, der bygges, jo større indskud, forklarer hun.

Domea's scenarie 4 for Boligselskabet Rosenvængets projekt omfatter et samlet etageareal på cirka 17.750 kvadratmeter, heraf cirka 300 kvadratmeter fællesfaciliteter for et seniorbofællesskab, og fordelt i to delområder C - Vinge Centrum - og I - på den vestlige kant af Vinge Centrum.

Boligerne består af 10 rækkehuse, seks etagebebyggelser i to-seks etager og et punkthus i hvert delområde, otte etager i delområde I og 10 etager i Vinge Centrum, og Økonomiudvalget anbefaler også byrådet at tilkendegive, man er indstillet på at give en dispensation for lokalplanen, der kun tillader otte etager. Hvis byrådet vedtager en fem punkts indstilling fra Økonomiudvalget onsdag aften, og politikerne godkender det såkaldte skema A inden sommerferien, kan de nye beboere formentlig begynde at flytte ind i foråret 2022.

De bliver dog ikke de første i den nye by, som i forvejen har Deltakvarteret med omkring 100 børn og voksne i ejerboliger.

1382458
Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?