28. november 2020
En vild bi er ved at bestøve en forårsblomst, og står til organisationen Plan Bi skal der genskabes langt flere levesteder til de vilde bier, som vi faktisk selv er afhængige af. Foto: Nina Launbøl
gallery icon

Se billedserie

En vild bi er ved at bestøve en forårsblomst, og står til organisationen Plan Bi skal der genskabes langt flere levesteder til de vilde bier, som vi faktisk selv er afhængige af. Foto: Nina Launbøl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opdateret: Se en murer-bi blive »født«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opdateret: Se en murer-bi blive »født«
Opdateret 03. maj 2020 kl. 13:28
Frederikssund - 02. maj 2020 kl. 09:37
Af Maj-Britt Holm

De færreste almindelige mennesker kan skelne en bi fra en anden. Men der er faktisk stor forskel på honningbier og vilde bier. For mens biavlerne tager sig godt af de første, så de kan lave honning til os, er det de færreste, som gør noget for at hjælpe de truede, vilde bier, som er afgørende for bestøvning af både vilde blomster i naturen og landmandens afgrøder på marken.

Det fortæller Nina Launbøl Hansen fra Gerlev, som er medstifter af organisationen Plan Bi, som blev dannet for fire år siden, og nu har cirka 550 medlemmer over hele landet og omkring 15.000 følgere på Facebook.

- Der er blevet registreret 291 forskellige bi-arter gennem tiderne i Danmark, men en optælling viser, at kun 137 arter har gode og livskraftige bestande. Hvis vi mister for mange arter, vil det gå voldsomt ud over naturen og biodiversiteten, fordi der så er blomster, der ikke vil blive ordentligt bestøvet, forklarer Nina Launbøl Hansen, som henviser til, at de vilde bier både har behov for levesteder og mad i form af blomster.

Gratis bi-hotel til skoler
Plan Bi samler pt. penge sammen til en skolepulje, så skoler kan søge om at få et gratis bi-hotel observatorium, og eleverne kan lære om de vilde bier og hvorfor de er så vigtige. Tæt på 400 skoler har indtil videre søgt, og 57 har har fået et observatorium.

- Det er klart, bi-hoteller alene kan ikke redde biodiversiteten. Men så er der én ting mindre, bierne skal kæmpe for, og bi-hoteller er gode til formidling, så børnene kan følge biernes udvikling. Planen er, at der skal hænge et observatorium i hver folkeskole, fortæller de vilde biers forkæmper, som tilføjer, at det tager tre års tid at opbygge en population af solitære bier, som hun understreger ikke stikker som honningbier.

Lokal produktion
Når folk køber et bihotel eller et bi-hotel observatorium i webshoppen på Plan Bi's hjemmeside, får de faktisk et resultat i hænderne af et længere udviklingsarbejde mellem organisationen og snedker- og tømrervirksomheden Bredahl Kristensen ApS i Tørslev på Hornsherred.

For tre års tid siden gik Nina Launbøl Hansen i gang med at lede efter en virksomhed, der kunne fremstille bihoteller, som kunne sælges til at formidle viden og nødvendigheden af at gøre en indsats for de vilde bier.

- Jeg fandt et firma helt ovre i USA, der kunne lave dem. Men jeg syntes ikke, vi skulle sende træ fra den ene ende af verden til den anden. Så en dag fik jeg den idé at prøve at spørge, om det lokale snedkerfirma ville være med, og det ville de heldigvis, siger Nina Launbøl Hansen.

Interessen breder sig
Først skulle de dog gennem en længere proces for at finde frem til det helt rigtige, og bi-hotellerne fremstilles nu i en CNC-fræser på Bredahl Kristensens værksted og samles bagefter.

- Det har været spændende og lidt af en udfordring at være med til. Jeg synes virkelig, der er kommet en interesse for det i firmaet, og flere har hængt et bi-hotel op derhjemme, fortæller Jan Sørensen, værkfører hos Bredahl Kristensen ApS, som også forklarer, at der skam også er kommet et bihotel op på bagsiden af værkstedet.

Bihotellerne fremstilles i flere størrelser i dansk fyrretræ med huller, som bierne flytter ind og opfostrer deres afkom, og der laves tilsvarende bi-hotel observatorier i egetræ, hvor man kan åbne lågen og kigge ind for at følge den spændende livscyklus fra æg over larve til puppe, og der året efter flyver en bi ud. Arbejdet med at udvikle bi-hotellerne fortsætter løbende, for det hele går ud på at gøre »hotel-gæsterne« tilpas.

Læs mere på www.planbi.dk og se en bi rumstere i sit bi-hotel i denne video på youtube.com

Se også en murerbi blive »født« i et bi-hotel observatorium lørdag den 2. maj: https://www.youtube.com/watch?v=RfQGEMwUfjk&fbclid=IwAR0VI0m4KMaOMiKDhnteDZkDcy9EIvCsdF2leILqwKhfYiEKLikumc2QT0s

1382458
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?