

Se billedserie
Eftersøgningen af det formodede drabsoffer Maria From Jakobsen går nu ind i en ny fase.
Store politistyrker har således afspærret store skovområder ved Jægerspris, der ligger få kilometer væk fra Maria From Jakobsens bopæl i Frederikssund.
"Vi kan bekræfte, at vi er i området, og at aktionen har forbindelse med efterforskningen i sagen. Som vi tidligere har meldt ud, er der en række områder, der vil blive efterforsket i forbindelse med sagen, og det er dét, der pågår nu," lyder det fra Henriette Døssing, kommunikationsmedarbejder ved Nordsjællands Politi.
Ifølge sn.dks journalist på stedet bliver der ledt flere steder i den store skov, samtidig med at droner overflyver området.
Hun vil dog ikke kommentere, om der ligger konkrete fund eller omstændigheder bag, at det er netop det område, der pt. bliver finkæmmet af politihunde.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her