24. oktober 2021
Viceborgmester Lars Thelander Bostrøm, der nu er meldt ud af Dansk Folkparti, mister sin plads i Frederikssund Byråd, hvis han dømmes skyldig i spirituskørsel.
Viceborgmester Lars Thelander Bostrøm, der nu er meldt ud af Dansk Folkparti, mister sin plads i Frederikssund Byråd, hvis han dømmes skyldig i spirituskørsel.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Viceborgmester kan miste plads i byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Viceborgmester kan miste plads i byrådet
Opdateret 11. oktober 2021 kl. 20:44
Frederikssund - 11. oktober 2021 kl. 20:15
Af Maj-Britt Holm

Viceborgmester Lars Thelander Bostrøm, der blev anholdt og sigtet for spirituskørsel fredag morgen, mister sin plads i Frederikssund Byråd, hvis han bliver dømt skyldig i sagen.

arrow Læs også: Viceborgmester meldt ud af DF efter anholdelse

Det oplyser Frederikssund Kommunes borgmester John Schmidt Andersen (V).

- Det er en dybt ulykkelig sag. Lars har krav på at få en behandling som alle andre. Han er valgt af borgerne og ikke byrådet, så vi kan ikke gøre noget. Men bliver han dømt for spirituskørsel, vil sagen blive indbragt for Valgbarhedsnævnet, der så vil fratage ham pladsen i byrådet, fastslår John Schmidt Andersen.

Viceborgmesteren, som på baggrund af sigtelsen for spritkørsel blev meldt ud af Dansk Folkeparti i weekenden efter 14 års medlemsskab, har i de sidste fire år været sygemeldt fra byrådsarbejdet i længere perioder, og han har et stort fravær i byrådet og de politiske udvalg. Han genopstiller ikke.

Lars Thelander Bostrøms høje promille ved anholdelsen førte til, at politiet beslaglagde hans BMW for at sikre muligheden for at konfiskere den på et senere tidspunkt.

Ifølge anklager Liv Mertz fra Nordsjællands Politi vil Retten i Hillerød i løbet af 14 dages tid tage endelig stilling til, om køretøjet konfiskeres, ligesom den sigtede snarest vil få sin sag afgjort af retten.

Det var mandag ikke muligt at få kontakt til Lars Thelander Bostrøm, der overfor Frederiksborg Amts Avis søndag afviste at have kørt spirituskørsel og henviste til, at en veninde kørte bilen.

arrow Viceborgmester anholdt for spirituskørsel
08. oktober 2021 kl. 17:45 Opdateret: kl. 17:45
arrow Kampvalg: Ny spidskandidat for DF
27. oktober 2020 kl. 19:45 Opdateret: kl. 19:43
1382458
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?