24. juni 2018
S/S Skjelskør inviterer til åbning af sin nye sejlsæson lørdag den 16. juni, hvor der kommer besøg af veteranbiler på Frederikssund Havn. Foto: Kenn Thomsen
S/S Skjelskør inviterer til åbning af sin nye sejlsæson lørdag den 16. juni, hvor der kommer besøg af veteranbiler på Frederikssund Havn. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Veteraner til søs og på land

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Veteraner til søs og på land
Frederikssund - 14. juni 2018 kl. 20:20
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dampskibet S/S Skjelskør åbner sin nye sejladssæson med et arrangement lørdag den 16. juni på Havnepladsen ved Føtex og Restaurant Toldboden i Frederikssund, skriver Frederiksborg Amts Avis.

I tidsrummet fra klokken cirka 10.30 til 15 vil der være veteranbiler og besøg af fjordens skibe med fokus på gamle motorer, som er tidstypiske for perioden, hvor Skjelskør og Sommerflid, som begge er blevet erklæret for autentiske og bevaringsværdige af Skibsbevaringsfonden, var aktive indenfor henholdsvis transport og fiskeri.

Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse - Dansk Veteranskibsklub, der står bag Skjelskør, byder på kaffe fra tuk-tuk'en Sannes Kaffe klokken 11-14, og klokken 11.30 og 13.00 sejler dampskibet sejladser på fjorden af en times varighed. Fribilletter uddeles efter »først til mølle princippet« fra morgenstunden. Der uddeles 60 billetter per afgang og højst én billet per fremmødt.

Skjelskør starter herefter sejladser søndage og onsdage frem til 15. august, dog ikke søndag den 5. august, da skibet deltager i »Damp og Nostalgi« i Holbæk arrangeret af AndelsLandsbyen Nyvang.

På søndag den 17. juni er der iøvrigt »Jazz på Fjorden«, hvor Skjelskør sejler ud med Spirit of New Orleans ombord. Billetter kan købes på turistbureauet, og eventuelt resterende billetter sælges ved landgangen. Overskuddet går ubeskåret til den fortsatte vedligeholdelse af dampskibet S/S Skjelskør.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk