20. april 2021
Frederikssund-byrådsmedlem Morten Skovgaard (V) bliver nu opstillet af Venstre i Frederikssund Kommune til regionsrådet i Region Hovedstaden, somd er er valg til i efteråret samme dag som kommunevalget.
Frederikssund-byrådsmedlem Morten Skovgaard (V) bliver nu opstillet af Venstre i Frederikssund Kommune til regionsrådet i Region Hovedstaden, somd er er valg til i efteråret samme dag som kommunevalget.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre-byrådsmedlem stiller op til regionsrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre-byrådsmedlem stiller op til regionsrådet
Frederikssund - 26. marts 2021 kl. 10:42

Venstre i Frederikssund Kommune opstiller byrådsmedlem Morten Skovgaard til regionsrådet for Region Hovedstaden, hvor der valg til samme dag som kommunalvalget den 16. november i år, oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Det besluttede Venstre torsdag aften ved sin generalforsamling, der blev afviklet virtuelt på grund af corona-restriktioner.

- Det er vigtigt, at at den vestlige del af Region Hovedstaden bliver hørt, siger byrådsveteranen Morten Skovgaard, der i snart 20 år har siddet i byrådet, i pressemeddelelsen.

Indflydelse i regionsrådet

Op til kommunalvalget er Venstre klar med et bredt felt af kandidater, og partiets mål er at fastholde John Schmidt Andersen som borgmester og at fastholde en stor byrådsgruppe, oplyser formand for Venstre i Frederikssund Kommune, Lars Møller.

- Det er oplagt også at søge lokal indflydelse i regionsrådet ved at opstille en solid og erfaren kandidat fra vores kommune på Venstres liste til Region Hovedstaden. Morten Skovgaard er et meget stærkt kort i kraft af mange års engageret indsats og indsigt fra en række tunge poster, siger Lars Møller ifølge pressemeddelelsen.

53-årige Morten Skovgaard er i gang med sin femte valgperiode på rådhuset og skiftede i 2012 fra Konservative til Venstre. Han er i dag medlem af Velfærdsudvalget og formand for Uddannelsesudvalget med ansvar for blandt andet kommunens skoler.

- Med snart 20 år i byrådet synes jeg i al beskedenhed, at jeg har noget at bidrage med. Det er meget vigtigt, at den vestlige del af regionen har en stemme i regionsrådet. Vores befolkning vokser, og vi får flere ældre, så sundhed får endnu større betydning. Jeg vil kæmpe for, at vi fastholder vigtige funktioner på Frederikssund Sygehus. Her bør fortsat være skadestue, ligesom andre opgaver kan løses lokalt. Særligt borgere i Hornsherred vil få meget langt, hvis alt skal foregå i Hillerød, siger Morten Skovgaard i pressemeddelelsen.

Oplagt med sundhedshus

Den erfarne lokalpolitiker genopstiller også til Frederikssund Byråd og har som en af sine mærkesager et bedre samarbejde mellem region og kommune.

- Som medlem af Velfærdsudvalget med blandt andet plejehjem og hjemmepleje kan jeg se, hvor vigtigt det er, at vi forbedrer samarbejdet. For eksempel skal sygehusene ikke sende ældre, plejekrævende borgere hjem, uden at kommunens folk er klar til at tage hånd om dem. Det vil være helt oplagt at etablere et sundhedshus med en vifte af tilbud i nogle af de nuværende bygninger på Frederikssund Sygehus, fortæller Morten Skovgaard i pressemeddelelsen.

Ved siden af det lokalpolitiske er Morten Skovgaard politikommissær ved Nordsjællands Politi i Hillerød. Privat er han gift på 25. år med Tine, sammen har parret fire børn og foreløbig fire børnebørn.

Sejersten stopper

Venstre i Region Hovedstaden har udpeget folketingsmedlem Martin Geertsen som spidskandidat og sammensætter senere sin fulde liste.

Med seks mandater ud af 41 er Venstre det næststørste parti i regionsrådet, og to lokale venstrefolk har flere gange været inde som stedfortræder. Dels Erik Sejersten, som stopper nu på grund af alder, dels Lisbeth Dupont-Rosenvold, som er tilflytter fra Egedal Kommune.

1382458
Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?