18. september 2021
Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Veninden begravede dræbte Maria: 'Nu skal hun have taletid'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Veninden begravede dræbte Maria: 'Nu skal hun have taletid'

Fredag eftermiddag tog familien afsked med Maria From Jakobsen fra Frederikssund Kirke. Lotte Nysted, præst og nær veninde stod for begravelsesritualet

Opdateret 28. august 2021 kl. 05:34
Frederikssund - 28. august 2021 kl. 00:10
Af Henrik Gregersen

I ti måneder har billedet af Maria From Jakobsen været forbundet med politibiler og en storstilet og langvarig eftersøgning.

Men nu er det tid til, at Maria ikke bare bliver omtalt som et offer, men mindet som den glade kvinde og mor, hun var.

Dét var i grove træk budskabet fra veninden Lotte Nysted, da hun fredag eftermiddag begravede Maria From Jakobsen ved en privat ceremoni i Frederikssund Kirke.

På vegne af familien har Lotte Nysted efterfølgende udleveret sin prædiken, hvor der blandet andet blev citeret et digt Halfdan Rasmussen, inden ceremonien sluttede ved graven med visen 'Hvem kan sejle foruden vind?'

Stille længe nok

Temaet i Lotte Nysted var hele vejen igennem præget af ønsket om, at det var personen Maria og ikke forbrydelsen, der var i fokus.

"Nu skal vi mindes Maria. Vi har været stille længe nok. Nu skal hun have taletid," lød det blandt andet imod slutningen af talen, hvor hun også takkede både børnenes skole og Nordsjællands Politi.

"Familien vil gerne rette en stor tak til efterforskningsholdet hos Nordsjællands Politi,. Yderst kompetente politifolk har arbejdet intenst dag og nat. Det er takket være politiets store og imponerende indsats, at det til sidst blev muligt at få svar på, hvad der var sket med Maria. Efterforskerne har hver og én mødt familien med indføling, varme og empati," konstaterede Lotte Nysted , efter hun havde opsummeret, hvem Maria var i hendes og ikke mindst familiens øjne:

"Maria var som en let sommervind, varm, blid, stærk og uundværlig. Man kunne varme sig ved hende. Man kunne læne sig op ad hende. Hendes tiltre lyse hår og smukke smil står som en varm sommervind. Vi vil helst smile, når vi tænker på hende. Man kan ikke lade være.

Hun er her ikke mere. Og dér forstummer smilet."

Var så meget for så mange

ifølge veninden var den psykolog-uddannede Maria From Jakobsen enestående dygtig til at møde mennesker ligeværdigt:

"Det gjorde hun i alle sine relationer; med sine patienter, med sine kolleger, sine venner, sin familie, sin familie og bonusbørn. Maria var et generøst menneske. På den måde fik Maria stor betydning for mange af os - fordi hun så generøst gav så meget af sig selv."

Faktisk minder Maria From Jakobsen andre om, hvad livet handler om i Lotte Nysteds optik.

"At vi generøst skal bruge vores liv på hinanden. Vi skal ikke smålig holde os selv tilbage i forhold til hinanden - men derimod bruge løs af os selv - på hinanden."

Samtidig roser Lotte Nysted veninden for altid at være åben og parat til at lære nyt, se tingene fra et andet synspunkt og holde fast i det positive:

"Smilet fyldte hos hende. Hendes brede smil, der fyldte hele hendes ansigt."

Og samtidig var Maria From Jakobsen loyal overfor en stor og trofast venneskare:

"Det kan ikke siges tydeligt nok. Maria havde et stor personlighed med sit blide, opmærksomme og kærlige væsen. Hun var en passioneret kvinde på sin egen stilfærdige facon. Hun SÅ mennesker," lød det i prædikenen, hvor også fortiden som spejder blev nævnt som betydningsfuld.

"Som voksen kunne hun finde på at lave bål i haven i januar måned, bare fordi hun kunne, og fordi noget måtte ske på en helt almindelig dag."

Og så var der ifølge Lotte Nysted én helt særlig ting, der betød ekstra meget for Maria From Jakobsen:

"Maria var så stolt af sine børn. Hun elskede at være mor."

1382458
Synes du, at kommunen er der for dig?