1. juni 2020
Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Velbevaret skelet var 8000 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Velbevaret skelet var 8000 år
Frederikssund - 22. marts 2020 kl. 11:02
Af Annemette Ross Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fundet af et meget velbevaret skelet på en ubebygget sommerhusgrund i Frederikssund Kommune fik lørdag klokken 13.34 sat Nordsjællands Politi i alarmberedskab.

- Der er gravet knoglerester og et kranie op af jorden, så vi sender alt, hvad vi har, derover, fortæller vagtchef Søren Bjørnestad.

Mens efterforskerne gik i gang, begyndte politiet at tænke tanker om, hvilke savnede personer, det eventuelt kunne være.

- Det virker rimeligt velbevaret. Det er et skelet af en voksen person, der ligger cirka en halv meter nede dækket af knust asfalt og noget hvidt granulat, fortæller han ud fra de daværende oplysninger på døgnrapporten.

Men da skelettet blev undersøgt nærmere - også af en ekspert fra Roskilde Museum - kunne det konstateres, at der var tale om et arkæologisk fund af et 8000 år gammelt skelet fra stenalderen.

- Vi kan ikke sige, om det er en mand eller en kvinde, siger vagtchefen.

Til gengæld kan han fortælle, at det smulder, der lignede knust asfalt og hvidt granulat, i virkeligheden er muslingeskaller, der formentlig har været med til at bevare skelettet af den begravede, som tilsyneladende har fået ting med sig i graven.

- Der er fundet en fantastisk smuk flintekniv - meget fint forarbejdet, så det må være én af en vis anseelse, siger Søren Bjørnestad.

Skelettet bliver fjernet, og det er nu op til arkæologerne at tage stilling til om, der skal laves andre udgravninger på stedet, som vagtchefen ikke vil afsløre nærmere på nuværende tidspunkt.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?