13. april 2021
Selv om et flertal i Planudvalget har sagt tak-men-nej-tak til seks etager på Fiomagrunden, kan det meget vel ende med lige netop dét alligevel. Illustration: Udviklingsselskabet Frederikssund ApS
gallery icon

Se billedserie

Selv om et flertal i Planudvalget har sagt tak-men-nej-tak til seks etager på Fiomagrunden, kan det meget vel ende med lige netop dét alligevel. Illustration: Udviklingsselskabet Frederikssund ApS
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trods afvisning i udvalg: Seks etager kan blive virkelighed på Fioma-grund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trods afvisning i udvalg: Seks etager kan blive virkelighed på Fioma-grund

Det lykkedes at samle flertal i Planudvalget for at bevare den røde industribygning på Fiomagrunden i Frederikssund midtby og sænke bygningshøjde til fire etager. Men flertallet er spinkelt og kan falde i byrådet

Frederikssund - 02. marts 2021 kl. 14:14
Af Birgitte Masson

"Man kan roligt sige, at vi er rigtig glade for, at der kunne samles et flertal i Planudvalget om at bevare den røde industribygning på Fiomagrunden. Vi synes jo, at det er vigtigt, at bevare den historie og industrikultur som Frederikssund har," siger byrådsmedlem (S) Tina Tving Stauning, straks efter hun kom ud fra dagens møde i Planudvalget, hvor lokalplanforslaget for hele Fiomagrunden skulle færdigbehandles.

Her gik et flertal ind for at begrænse bygningshøjden til fire i stedet for seks etager og for at bevare industrihallen.

Tina Tving Stauning lægger ikke skjul på, at hun også gerne havde set, et flertal for at bevare en anden af de gamle industribygninger på Fiomagrunden, nemlig den som ligger overfor Sognehuset i Kirkegade. Det var der imidlertid ikke.

"Jeg havde personligt også gerne set, at man havde været mere tro overfor bygningen som ligger overfor Sognehuset. Jeg havde håbet, at man ville arbejde på at kunne genetablere bygningen. Men det var der ikke flertal for i dag," siger Tina Tving Stauning.

Hun nøjededes derfor med at glæde sig over flertallet for at bevare den røde Fiomabygning, samt det fakum, at der højest må bygges i fire etager og ikke i seks etager som oprindeligt planlagt.

"Jeg håber, at både Økonokmiudvalget og Byrådet nu vælger at bakke op om flertallet i Planudvalget. Rigtig meget er allerede forsvundet, men vi har stadig et fint købstadsmiljø i byen og det skal vi holde fast i, så vi får udviklet Frederikssund på en ordentlig måde." Tina Tving Stauning understreger, at hun gerne ser, der snart sker noget med området omkring Fiomagrunden.

"Det er vigtigt, at vi ikke skal lade ting forfalde. De skal bruges og vedligeholdes. Og derfor glæder det mig, at man har valgt at restaurere hjørnet af Jernbanegade og Østergade på en nænsom måde." Tina Tving Stauning og tilføjer:

"På den måde kan det blive en fin hilsen til den ret stolte historie, vi har i byen med blandt andet Jernstøberiet og Fioma, som nogle vigtige skikkelser anlagde."

Spinkelt flertal

Udsigten til at samle et flertal i byrådet for at begrænse byggeriet i forhold til lokalplanforslaget og samtidig bevare industribygningen, kan dog vise sig at smuldre relativt hurtigt.

Det kræver nemlig, at de radikale og SF også støtter ændringerne.

Og ikke mindst, at begge Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer stemmer sammen med Socialdemokraterne og Enhedslistens Pelle Andersen- Harild.

Da lokalplanforslaget blev sendt i høring, stemte Dansk Folkepartis Lars Bostrøm imod at sende det i høring, mens Inge Messerschmidt stemte for.

Og hendes holdning har ikke ændret sig:

"Det ville have været fantastisk, hvis man for 30 år siden havde kunnet finde ud af at bruge industrihallen. Men det løb er kørt, og min holdning har ikke ændret sig: Jeg støtter lokalplanen," konstaterer hun overfor Lokalavisen.

SF's Ole Frimann er heller ikke naturligt at finde hos modstanderne af at vedtage lokalplanen:

" Der har jo været stemt om det her en gang før, hvor det blev nedstemt. Hvis man vil lave en parkeringskælder, kan man ikke bevare den røde bygning der, det er en balance og vi kan ikke få både det ene og det andet. Så er vi ude i et helt nyt projekt. Jeg har før stemt for at bevare bygningen til kultur, men jeg har også stemt for at rive den ned. Jeg skal sætte mig bedre ind i det, inden jeg ved, hvor jeg står, men jeg kan sige så meget, at jeg tror ikke på, at de får samlet et flertal i byrådet," siger han til Lokalavisen.

Hos de radikale ønsker Maria Katarina Nielsen ikke at udtale sig, før sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget, hvor hun er medlem.

"Jeg vil ikke kommentere på en sag, før jeg har fået gennemlæst både lokalplansforslag og høringssvar. Det vil ikke være rigtigt. Men det er ikke nogen hemmelighed, at vi har været imod byggeriet fra starten, fordi der fortsat udestår en placering af et nyt bibliotek. Og hvis man frasælger og bebygger alle de centrale grunde, så risikerer man at udelukke en strategisk god placering af biblioteket," siger hun til Lokalavisen.

Formand for Plan - og miljøudvalget, Jørgen Bech (V), frygter, at skulle Socialdemokraternes forslag vedtages, vil det koste salget.

"Sagen er jo den, at skulle Socialdemokraternes forslag vedtages, vil det reelt betyde, at lokalplanen falder og hele projektet skal gå om. Og så vil der kunne stilles tvivl ved, hvorvidt salget overhovedet kan gennemføres," lyder det fra formanden, der fortsætter:

"I den her konkrete sag, stiller de et forslag, der sætter de fysiske love ud af kraft, ved at kræve en gammel fabrikshal bevaret, selvom der skal bygges en parkeringskælder under, og det har vi beregninger på, ikke kan lade sig gøre. Jeg kan ikke understrege nok, at deres forslag ikke kan lade sig gøre."

Jørgen Bech stemte ved udvalgsmødet imod bevaring af fabriksbygningen, go det har han i sinde at gøre hele vejen igennem, fortæller han.

"Det her handler om et godt og flot projekt, som fra start har mødt opbakning fra flertallet. Så jeg forventer helt klart, at fornuften vinde ri byrådet," lyder det.

1382458
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?