5. december 2020
Når eleverne møder ind på skolerne i Frederikssund Kommune mandag den 10. august, vil der som før sommerferien stadig været et øget fokus på håndhygiejne, fortæller borgmester John Schmidt Andersen. Foto: Maj-Britt Holm
Når eleverne møder ind på skolerne i Frederikssund Kommune mandag den 10. august, vil der som før sommerferien stadig været et øget fokus på håndhygiejne, fortæller borgmester John Schmidt Andersen. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre uger uden nye smittetilfælde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre uger uden nye smittetilfælde
Frederikssund - 06. august 2020 kl. 17:21

I over tre uger er der ikke konstateret nye tilfælde af coronasmitte i Frederikssund Kommune. Det glæder borgmester John Schmidt Andersen, der dog opfordrer alle til fortsat at overholde sundhedsmyndighedernes retningslinjer, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Corona er her stadig

Selv om flere medier melder om en generel stigning i antallet af coronasmittede i Danmark, så har statistikken for nye coronatilfælde i over tre uger vist et stort rundt 0 i Frederikssund Kommune.

- Det er rigtig positivt, at der i lang tid ikke er konstateret nye smittetilfælde i vores kommune. Men vi må ikke tro, at det er ved at være ovre. Forskellige steder i Danmark kan vi se lokale udbrud af smitte, så coronavirussen er her endnu. Derfor er det så vigtigt, at vi alle husker at holde afstand og generelt være påpasselige med hygiejnen, fastslår John Schmidt Andersen i pressemeddelelsen.

Corona i tal
  • Der har været konstateret 153 tilfælde af Covid-19 blandt Frederikssund Kommunes 45.223 indbyggere, siden smitten nåede til Danmark for snart et halvt år siden.
  • Frederikssunds kumulativ incidens-tal er beregnet til 338 smittede personer per 100.000 indbyggere, hvor Ishøj har haft flest, nemlig 835, og Norddjurs færrest, nemlig 30, idet der kun har været konstateret 11 smittede ud af en befolkning på 37.089.
  • Samlet er 10.453 fra kommunen blevet testet for corona, heraf 1.494 personer i de sidste tre uger og 544 personer i de sidste syv dage.
  • Kilde: Statens Serum Institut.
Næsten som normalt

Efter genåbningerne af en lang række kommunale tilbud og funktioner tidligere på sommeren er Frederikssund Kommune ved at nærme sig et næsten normalt aktivitetsniveau - dog med visse begrænsninger rundt omkring. Således er der stadig en del af de administrative medarbejdere, der arbejder hjemmefra, og sådan vil det fortsat være et stykke tid endnu.

- I øjeblikket venter vi på at få en melding fra de centrale sundhedsmyndigheder og politikerne på Christiansborg i forhold til fase 4 af genåbningen. Det lader til, at man måske vil vente lidt endnu, inden man åbner mere. Næsten alle kommunale tilbud er i gang igen med visse begrænsninger, men vi afventer og følger udviklingen et stykke tid endnu, inden vi beslutter os for f.eks. at lade alle medarbejdere møde fysisk ind på arbejde igen, fortæller borgmesteren i pressemeddelelsen.

Håndhygiejne holder

På rådhuset og administrationscentrene er kantinerne også stadig lukkede for at mindske risikoen for smittespredning. Og når eleverne møder ind på skolerne mandag den 10. august vil der - som før sommerferien - stadig være et øget fokus på god håndhygiejne.

- Det handler om at fastholde den gode udvikling, vi er inde i. Derfor er det vigtigt, at hver enkelt af os er opmærksom på at tage de nødvendige forholdsregler, når vi bevæger os rundt i samfundet. Og det skal vi formentlig vænne os til at gøre, indtil en effektiv vaccine er blevet bredt tilgængelig, vurderer borgmester John Schmidt Andersen.

1382458
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?