20. september 2019
Lars Kyhl modtager sit legat på 15.000 kroner. Foto: Casper Suk Thorlacius
gallery icon

Se billedserie

Lars Kyhl modtager sit legat på 15.000 kroner. Foto: Casper Suk Thorlacius
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre studerende blev 15.000 kroner rigere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre studerende blev 15.000 kroner rigere
Frederikssund - 16. august 2019 kl. 15:14
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre legater for i alt 45.000 kroner blev fredag uddelt ved den traditionsrige frokost på Restaurant Kalvøen, hvor Borger- og Fugleskydningsselskabet for Frederikssund og Omegn for 132. gang holdt fugleskydning, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Selskabet startede dagen med morgenmad i Elværket, hvorefter turen gik til fods gennem byen til Kalvøen, hvor legaterne traditionen tro fandt deres rette ejermænd.

For alle modtageres vedkommende gør sig gældende, at de i øjeblikket er ved at videreuddanne sig indenfor nye fagområder, og i det tilfælde er alle økonomiske håndsrækninger kærkomne.

31-årige Loui Worm Saust fra Slangerup er oprindeligt uddannet bygningssnedker, men læser nu til diplomingeniør på DTU.

- Det er hårdt at gå fra en fuld løn til SU, specielt når man har familie at tage hensyn til. Det er første gang, jeg modtager legatet, og jeg synes, det er fantastisk, at der er den mulighed. Det giver lidt luft i budgettet og mulighed for at købe de bøger, jeg skal bruge, siger han.

Også for 40-årige Lars Kyhl fra Dalmose på Sydsjælland falder pengene på et tørt sted.

Han er oprindelig fra Hornsherred, uddannet tømrer, men læser nu til bygningskonstruktør.

- Legatet gør det mulig at tilgå nogle publikationer, som jeg skal bruge, men som jeg ellers ikke var kommet i nærheden af. I forbindelse med mit speciale er der en del kontorartikler, jeg skal bruge penge på, og der er en del visualiseringer, jeg skal have printet i stort format, og som koster en del penge. Her er det også en stor hjælp at få legatet, siger han.

Sidste legatmodtager er 31-årige Mikkel Kirk Laursen, som er uddannet mekaniker, men nu læser til maskinmester. Han modtog også legatet sidste år, og er nu ved at spore sig ind på, hvad han vil arbejde med i fremtiden.

- Særligt den grønne energi, er noget, der interesserer mig meget, forklarede han ved overrækkelsen. suk

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede