

Se billedserie
The British Pub i Østergade i Frederikssund har igen udskudt deres genåbning, skriver Frederiksborg Amts Avis.
For tredje gang har pubben måtte annoncere på deres Facebook-side, at de er nødt til at skubbe genåbningen, efter at de holdt tre ugers ferielukket i januar.
El-arbejde satte dog en stopper for genåbningen i slutningen af januar, skrev pubejerne i et Facebook-opslag den 24. januar.
Planen var så at åbne pubben igen den 1. marts, men til mange kunders store skuffelse måtte ejerne med stor beklagelse meddele på Facebook, at de ikke var klar til at åbne, da de ikke var helt færdige med nogle nye tiltag.
Den 15. marts stod der i et nyt opslag, at pubben fortsat må holde lukket på grund af en manglende spiritusbevilling. Pubejer Sven Pedersen har for nylig fået nye medejere, og de nye ejerforhold kræver ny bevilling, oplyste han på Facebook-siden.
Sven Pedersen ønsker ikke at kommentere på den længerevarende lukning eller de nye ejerforhold. Han siger blot:
- Det eneste jeg vil sige, er at alle papirerne er sendt af sted, og vi mangler bare at få bevillingen godkendt, mere er der ikke i det. Vi satser på at åbne meget snart, siger han.
Læs mere i Frederiksborg Amts Avis.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her