14. april 2021
Tapetkunstneren Lone Simonsen fra Frederikssund har netop tilføjet virksomheden LLZ Stencils til sit virke, hvor hun sælger stencils, altså skabeloner, til folk, der gerne vil lave deres eget tapettryk. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Tapetkunstneren Lone Simonsen fra Frederikssund har netop tilføjet virksomheden LLZ Stencils til sit virke, hvor hun sælger stencils, altså skabeloner, til folk, der gerne vil lave deres eget tapettryk. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tapetkunstner satser på udlandet med ny butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tapetkunstner satser på udlandet med ny butik
Frederikssund - 07. marts 2018 kl. 18:46
Af Tanja Straagaard Jensen

I mange år har tapetkunstneren Lone Simonsen fra Frederikssund dyrket, solgt og udstillet sin unikke tapetkunst, men nu udvider hun med firmaet LLZ Stencils, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Her sælger hun stencils, altså skabeloner, samt maling og pensler til kreative sjæle, der selv ønsker at dekorere husets vægge med tapettryk. Firmaet består af en ny webshop og en lille butik på hjemmeadressen på Højdevej 11 i Frederikssund, der også fungerer som showroom.

Udvidelsen har været længe undervejs, men nu skulle det være, og målet er at gå internationalt.

- Jeg har forsøgt at sælge stencils siden 2014, men det gik alt for langsomt, så nu skulle der ske noget. Jeg ser stor begejstring omkring stencils, men fænomenet er lidt gået i glemmebogen som fritidsaktivitet, og hvis det skal boostes, så skal det ud i verden, siger Lone Simonsen, der er uddannet fra både kunsthåndværkuddannelsen i Kolding og Designskolen i København.

Den 28. februar åbnede Lone Simonsen så sin lille butik i baghuset på Højdevej, hvor hun har udstillet sine forskellige typer og størrelser stencils. Det største stykke arbejde ligger dog i webshoppen, der også blev sat i søen i februar og som skal være vejen til det internationale marked.

- Til at starte med har jeg planer om at komme ind på markedet i Tyskland og Norge. Jeg taler tysk og har selv boet der, så det er helt oplagt, og brancheorganisationen for danske designere anbefalede mig at satse på Norge også, fortæller hun.

Er man i tvivl om, hvad stencils er, så er der tale om skabeloner, som bruges til at male og trykke diverse motiver på blandt andet vægge.

Hos LLZ Stencils sælger Lone Simonsen utallige typer af disse skabeloner med alverdens nordisk inspirerede motiver.

- Jeg vil beskrive det som, at jeg laver gør-det-selv med dansk design, siger Lone Simonsen.

Læs hele historien i Frederiksborg Amts Avis torsdag den 8. marts.

1382458
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?