16. oktober 2021
75-årige Rikke Lund fra Jægerspris har vundet sin aldersklasse ved Copenhagen Half Maraton i weekenden. Her ses hun under sin træning ved Isefjorden. Foto: Ole Munch
75-årige Rikke Lund fra Jægerspris har vundet sin aldersklasse ved Copenhagen Half Maraton i weekenden. Her ses hun under sin træning ved Isefjorden. Foto: Ole Munch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Superpræstation til halvmaraton af 75-årig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Superpræstation til halvmaraton af 75-årig
Frederikssund - 20. september 2021 kl. 11:06

I en helt forrygende tid vandt 75-årige Rikke Lund fra Jægerspris sin aldersklasse for +75 år ved det internationale Copenhagen Half Maraton, der blev afviklet i weekenden.

Rikke Lunds tid blev så god som 1 time, 59 minutter og 43 sekunder for de 21 kilometer, svarende til en kilometertid på cirka 5.40 minutter.

- Dette er en præstation, som alle - selv supermotionister - i alle aldre og køn vil beundre, da netop to timers grænsen på halvmaraton regnes for adelsmærket for løber, siger Ole Munch, formand for Hjerteforeningens Motionsklub i Jægerspris.

Betingelserne var ellers ikke de bedste for Rikke Lund med køligt vejr og blæst, fortæller klubbens formand.

- Men der skal mere til at slå Rikke Lund ud, der med præstationen cementerer sin status som ikke kun Danmarks klart bedste kvindelige løber i sin aldersklasse, men endog har internationalt potentiale. Rikke Lund repræsenterer således på flotteste vis Hjerteforeningens Motionsklub i Jægerspris, påpeger Ole Munch, der til stadighed pointerer, at klubbens tilbud er for alle, uanset niveau.

Hjerteforeningens anden deltager, Ellen Dines Nielsen, opnåede også et flot resultat ved Copenhagen Half Maraton. Efter en målrettet træningsindsats over de seneste mange uger krydsede Ellen Dines Nielsen målstregen i tiden 1.47.49 timer, hvilket rakte til en 47. plads i hendes klasse og dermed en placering i den bedste tiendedel af klassen for 50-54 årige kvinder, der omfattede ialt 471 deltagere, oplyser Ole Munch.

1382458
Rejser du til udlandet i år?