27. juli 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Studenter for fuld damp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Studenter for fuld damp

To nyudklækkede stundenter tager en tur tilbage til fortiden. De skal være fyrbødere på et gammelt dampskib

Frederikssund - 22. juli 2021 kl. 12:57

I de seneste uger har gaderne være fulde af nye studenter, og de fleste smiler nok mod fremtiden, Men studenterne Ole-Emil Lindkilde og Oskar Gudmand Høyer har faktisk vendt blikket mod fortiden. De er nemlig frivillige fyrbødere på et over 100 år gammelt Dampskib.

Skibet hedder S/S Skjelskør og er bygget i 1915. Det er blevet bevaret og holdes sejlende af en forening bestående af frivillige ildsjæle, og de to nybagte studenter er altså nogle af de frivillige.

"Nu er vi godt trætte af virtuel undervisning og teoribøger," siger Oskar Gudmand Høyer, imens han rager i ilden med en jernstang.

"Så det er godt at komme ud og svinge noget rigtigt værktøj og lege med nogle rigtige maskiner," siger han.

De to unge studenter interesserer sig meget for mekanik og specielt det gammeldags, hvilket også er grunden til, at de har læst på HTX (teknisk gymnasium). Nu tager de et sabbatår, netop til at udføre hobbyer som denne.

"De her maskiner kræver rigtig meget tid og arbejde, så vi har været tvunget til at prioritere under skolegangen. Den tabte tid skal hentes ind nu," siger Ole-Emil Lindkilde.

Det er et noget spøjst syn at se studenterhuer i et 100 år gammelt maskinrum specielt med en kulskovl i hånden.

"Hovedgrunden til, at vi er her, er nok ren og skær entusiasme. Vi elsker den her slags maskineri og arbejdet, der følger med. Samtidig vil vi gerne være med til at bevare fortiden. Skibet her, bare som et eksempel, er et ud af kun tre dampskibe i landet, som stadig kan sejle, så vi vil gøres vores for, at det forbliver sådan," fortæller Oskar Gudmand Høyer.

Skibsreder Kirsten Pontoppidan er henrykt over de friske hænder.

"Man må jo indrømme, at vi, der har sejlet med skibet længe, er ved at blive gråhåret, så det er fantastisk, at der stadig kommer nye unge mennesker, som kan bære faklen videre."

Hun fremhæver at foreningen søger nye medlemmer til alle slags opgaver, inklusive skippere, maskinmestre og dæksmænd.

"Og så er der jo også det lange vinterarbejde, hvor vi arbejder hver lørdag for at reparerer og vedligeholde skibet." siger hun.

S/S Skjelskør sejler i sommeren ture på Roskilde fjord fra Frederikssunds Havn, hvor indtægterne går til skibets vedligeholdelse.

1382458
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?