21. oktober 2020
Frederikssund-virksomheden Mountain Top er ramt af et stort smitteudbrud af Covid-19. Foto: Maj-Britt Holm
Frederikssund-virksomheden Mountain Top er ramt af et stort smitteudbrud af Covid-19. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort smitteudbrud på virksomhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort smitteudbrud på virksomhed
Frederikssund - 16. oktober 2020 kl. 20:53
Af Maj-Britt Holm

Torsdag eftermiddag fik de 23 medlemmer af Frederikssund Byråd en fortrolig orientering fra administrationen om, at Frederikssund-virksomheden Mountain Top er blevet ramt af et stort udbrud af Covid-19 smitte blandt medarbejderne, og at Frederikssund Kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed samarbejder tæt med virksomheden for at inddæmme smitten.

arrow Læs også: Flest mænd er smittede på syv dage

Alle Mountain Tops 196 ansatte er blevet testet i løbet af den seneste uge, og 24 af dem er bekræftet smittet med Covid-19, heraf ni ansatte, som er bosiddende i Frederikssund Kommune.

- Vi har naturligvis løbende fulgt Sundhedsstyrelsens retningslinjer og er derfor meget ærgerlige over dette smitteudbrud, siger direktør Henrik Støwer Petersen, Mountain Top, der oplyser, at virksomheden pt. kører på halv kraft, fordi der er mange hjemsendte medarbejdere, mens der samarbejdes meget tæt med Styrlesen for Patientsikkerhed og kommunen for at inddæmme og forebygge smitte.

Reagerede hurtigt

Efter et sygdomstilfælde sidste fredag opstod der mistanke om Covid-19, og så handlede virksomheden hurtigt, fortæller direktøren.

- Vi lukkede hele »butikken« ned og sendte medarbejderne til test i de hvide telte, forklarer Henrik Støwer Petersen, som oplyser, at Mountain Top siden har hyret et firma til at stå for at teste medarbejderne anden gang.

Onsdag var kommunale medarbejdere ude på virksomheden for at drøfte forebyggende og inddæmmende tiltag. Kommunen har bestilt podebil hos Region Hovedstaden, som fra onsdag den 21. oktober tester medarbejdere hver 7. dag, indtil der ikke længere er testede, ligesom kommunen sørger for at isolere egne borgere, der er testet positive og ikke selv har mulighed for at isolere sig, mens kommunens hygiejnesygeplejerske rådgiver i konkrete hygiejne spørgsmål.

Kun få har symptomer

Hvordan smitten har kunnet brede sig så hurtigt på Mountain Top, har direktøren ikke noget svar på.

- Det kan vi kun gisne om, og gætteri kan vi ikke bruge til noget. Vi laver smitteopsporing og kortlægning af de nære kontakter, som ud fra et udvidet forsigtighedsprincip også er sendt hjem, indtil vi er sikre på, de ikke er smittet. Det djævelske ved den her sygdom er, at der ikke er særlig mange, der har symptomer, og dem, der har fået symptomer efterfølgende, har kun haft meget lidt og kun i få dage, fortæller han.

arrow Politiker kritiserer fortrolighed om smitte
17. oktober 2020 kl. 05:19 Opdateret: kl. 20:52
arrow Bedemand bliver gazelle i coronatid
16. oktober 2020 kl. 05:55 Opdateret: kl. 17:23
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?