19. juli 2018
Banedanmarks ballastrenser i gang med arbejdet på banen mellem Valby og Frederikssund. Foto: Klaus Holsting
gallery icon

Se billedserie

Banedanmarks ballastrenser i gang med arbejdet på banen mellem Valby og Frederikssund. Foto: Klaus Holsting
Foto: Klaus Holsting
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Store maskiner knokler på Frederikssundsbanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Store maskiner knokler på Frederikssundsbanen
Frederikssund - 12. juli 2018 kl. 13:39
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Arbejdet på jernbanestrækningen mellem Frederikssund og Valby er i fuld gang, og senest har Banedanmarks enorme ballastrenser været på arbejde på skinnerne, oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse.

- Nu har vi været i gang i cirka fem uger, og der er fuld fart på aktiviteterne på hele strækningen. Noget af det mest synlige har været vores 400 meter lange ballastrenser, der har renset ballasten i sporet over 18 kilometer og renset sporkassen over 10 kilometer, siger Varun Sivapalan, projektleder på Frederikssundsprojektet.

Ballastrenseren renser skærverne for skidt, og lægger de brugbare skærver tilbage igen. Resten af skærverne samt jordmateriale sorteres og knuses ned til materialer, der bliver genbrugt.

- Vi kan faktisk genanvende op til 70.000 tons af vores materialer, som vi kan bruge igen, når vi lægger det nye spor. På denne måde sparer vi op til 4.000 lastbiler. Det er cirka halvdelen af det samlede antal, vi skal bruge i projektet, siger Varun Sivapalan.

I denne uge kører ballastrenseren i garagen for en stund, og bliver erstattet af en såkaldt sporlægningsmaskine. En maskine på cirka 400 meter, der kan lægge sveller og skinner på samme tid. Den skal i alt udskifte 35 kilometer skinner og 50.000 sveller på store dele af strækningen.

- Vi har forberedt sporkassen og skærverne, og nu er vores sporlægningsmaskine i gang med at lægge de første skinner og sveller mellem Ballerup og Frederikssund, siger Varun Sivapalan.

Foruden udskiftning af skinner og sveller sker der mange andre anlægsaktiviteter langs banen. Mange steder er afvandingen blevet gjort bedre med nye rør og brønde, så vandet ledes væk fra sporene på en hensigtsmæssig måde.

Udskiftningen af kørestrømsmaster mellem Valby og Flintholm forløb planmæssigt i foråret, og vi er nået til næste fase med at overflytte køreledningerne til de nye master, så de er klar til brug i august, når banen åbner igen.

Derudover vil der også over det næste stykke tid blive renovereret ni broer på strækningen, og udskiftet 10 sporskifter og dertilhørende drev, så banen er fremtidssikret, når den åbner i slutningen af august.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk