25. januar 2021
Om tre uger åbner Vinge S-togsstation, og nu udbyder Frederikssund Kommune tre storparceller til etagebyggeri i den nye by til salg. Foto: Frederikssund Kommune
Om tre uger åbner Vinge S-togsstation, og nu udbyder Frederikssund Kommune tre storparceller til etagebyggeri i den nye by til salg. Foto: Frederikssund Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stationsnære storparceller til salg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stationsnære storparceller til salg
Opdateret 26. november 2020 kl. 20:24
Frederikssund - 26. november 2020 kl. 20:15

Frederikssund Kommune udbyder nu tre stationsnære storparceller til etagebyggeri i Vinge, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

De tre parceller giver mulighed for sammenlagt 15.992 etagemeter boligbyggeri med mulighed for detail i stueplan.

Storparcellerne er beliggende i Vinge C og I-delområderne med en meget central beliggenhed, tæt på Vinges S-togsstation, som åbner den 14. december 2020, hvorfra der er en rejsetid på 43 minutter til Københavns Hovedbanegård.

Budfrist er onsdag den 13. januar 2021 klokken 12, og det er Nordicals Nordsjælland A/S, der formidler salget.

Etagebebyggelse

Køber skal byde på mindst 4.500 etagemeter pr. storparcel.

Frederikssund Kommune har besluttet, at byen skal være bæredygtig, og derfor skal bebyggelsen opføres med DGNB-certificering, hvilket køber skal sikre sig i sit tilbud.

Endvidere skal projektet udformes, så det danner en sammenhæng i udtryk med den øvrige bebyggelse i området, og skaber et helhedsindtryk. Der er mulighed for at lave mellem 2.000 - 3.500 etagemeter detail i stueplan til eksempelvis café eller anden forsyning i området.

Læs mere om budvilkårene mv. i salgsmaterialet hos Nordicals.

Øvrige byggerier

I begyndelsen af 2021 begynder Boligselskabet Rosenvænget, med Domea som forretningsfører, at opføre 198 almene boliger i VInge.

Lige nu er Slots- og Kulturstyrelsen i gang med at opføre en magasinbygning til opbevaring af kulturarv fra Nationalmuseet og Det Kgl. Bibliotek.

Desuden besluttede Byrådet på sit møde den 25. november, at der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen og en lokalplan, der muliggør opførelse af en ny privat udstykning i den sydlige del af Vinge med 90-100 boliger i første etape.

1382458
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?