4. april 2020
Spejdergruppen Svaneungerne i Frederikssund har fået Årets fritidspris i Frederikssund Kommune. Foto: Maj-Britt Holm
Spejdergruppen Svaneungerne i Frederikssund har fået Årets fritidspris i Frederikssund Kommune. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spejdere får pris for at formidle natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spejdere får pris for at formidle natur
Opdateret 25. februar 2020 kl. 22:49
Frederikssund - 25. februar 2020 kl. 22:41
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det Danske Spejderkorps' Svaneungerne i Frederikssund fik tirsdag aften Årets fritidspris i Frederikssund Kommune for sine idéer om naturformidling, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Årets modtager af fritidsprisen har taget et helt særligt initiativ for at udvikle mulighederne for at bruge naturen. Samtidig arbejder årets prismodtager for at formidle naturen til børn og unge, forklarede Anne Sofie Uhrskov, der er formand for Folkeoplysningsudvalget og byrådsmedlem for Venstre.

Helt konkret ønsker spejdergruppen at udbrede mulighederne for at være i naturen med en bålhytte. Bålhytten vil kunne bruges både i undervisningsøjemed af byens skoler og i regi af spejdergruppen.

- Bålhytter er med til at forlænge og forbedre aktiviteterne udendørs på samme måde som kunstgræsbaner gør det for foldbold, forklarede formanden.

- Fritidsprisen gives for den inspiration, Jeres initiativ er for os alle, og fordi I er med til at fremme hele tanken om folkeoplysning for alle, påpegede hun.

En flok unge spejdere gik på scenen for at modtage prisen, som der følger 15.000 kroner med ud over diplom og blomsterbuket samt to termokrus i porcelæn.