

Se billedserie
Socialdemokraterne i Frederikssund Byråd ønsker rokeringer i flere udvalg per 1. februar, idet Kim Rockhill ønsker at træde ud af Uddannelsesudvalget og af Velfærdsudvalget, når han vender tilbage efter tre måneders orlov den 1. februar, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Kim Rockhill vil dog beholde sin plads i Økonomiudvalget og posten i Frederikssund Forsynings bestyrelse.
- Vi har været gennem en midtvejsevaluering af byrådsperioden, og i den forbindelse har Kim fortalt, at han gerne vil træde ud af to udvalg, fordi han har rigtig meget arbejde i dagligdagen, siger Tina Tving Stauning, gruppeformand for Socialdemokraterne i Frederikssund Byråd.
Kenneth Jensen (S) træder ind i Uddannelsesudvalget, hvor Socialdemokraterne anbefaler, at Susanne Bettina Jørgensen (S) bliver ny næstformand i stedet for Kim Rockhill. Anne-Lise Kuhre (S) bliver nyt medlem af Velfærdsudvalget, og partiet anbefaler, at Lars Jepsen-Sølvhøj (S) bliver ny næstformand i Fritidsudvalget i stedet for Anne-Lise Kuhre.
Desuden bliver Tina Tving Stauning selv en del af rokeringen, idet hun og Susanne Bettina Jørgensen (S) bytter roller i bestyrelsen for Mad til Hver Dag, så sidstnævnte træder ind overtager pladsen fra Tina Tving Stauning, der til gengæld bliver suppleant i stedet for Susanne Bettina Jørgensen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her