31. juli 2021
Konservatives fem topkandidater til kommunevalget i Frederikssund Kommune, fra venstre  Therese Hejnfelt, Niels Martin Viuff, Nicolai Pandorff og Kenneth Johansen, mens Henrik Godiksen blev valgt uden fremmøde. Foto: Konservative
Konservatives fem topkandidater til kommunevalget i Frederikssund Kommune, fra venstre Therese Hejnfelt, Niels Martin Viuff, Nicolai Pandorff og Kenneth Johansen, mens Henrik Godiksen blev valgt uden fremmøde. Foto: Konservative
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se hvem der stiller op for konservative

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se hvem der stiller op for konservative
Frederikssund - 23. juni 2021 kl. 19:52
Af Maj-Britt Holm

Det Konservative Folkeparti i Frederikssund har på en ordinær generalforsamling søndag den 20. juni fundet sine fem topkandidater til det kommende kommunalvalg til november.

Mødet foregik i gymnastiksalen på Falkenborgskolen, hvor der var god afstand efter gældende corona regler, og med flot fremmøde af medlemmer, oplyser partiet i en pressemeddelelse.

De valgte kandidater er: Spidskandidat Niels Martin Viuff, Frederikssund; byrådskandidat Therese Hejnfelt, Skibby; byrådskandidat Nicolai Pandorff, Onsved; byrådskandidat Henrik Godiksen, Slangerup, og byrådskandidat Kenneth Johansen, St. Rørbæk.

- Vi har samlet et rigtigt stærkt team og ser frem mod en stærk valgkamp for de konservative. Vi skal have flere pladser i det kommende byråd. Der er hårdt brug for de konservative i Frederikssund Kommune. Vi skal have bedre skoler og styrket

erhvervslivets vilkår i kommunen og sikre det gode liv i Frederikssund Kommune, siger Niels Martin Viuff i pressemeddelelsen.

Overfor Frederiksborg Amts Avis glæder den konservative spids, som ved valget i 2017 blev valgt på den socialdemokratiske liste og siden har skiftet parti, sig over, at kandidattruppen bor rundt om i Frederikssund Kommune.

- Det er et stærkt hold, der kommer fra forskellige lokalområder, og hele kommunen er repræsenteret, siger han, som håber, at de konservative, der har medvind i meningsmålinger på landsplan, går frem i forhold til sidste valg, så partiet får mere end én plads i det 23 personer store byråd.

Niels Martin Viuff afløser Ole Søbæk som konservativ spidskandidat, idet sidstnævnte trækker sig fra byrådsarbejdet til nytår, når valgperioden udløber.

1382458
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?