24. oktober 2020
Dannebrog var hejst både på toppen af "Tårnet" i Frederikssund og på jorden, hvor der blev holdt rejsegilde fredag ved middagstid. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Dannebrog var hejst både på toppen af "Tårnet" i Frederikssund og på jorden, hvor der blev holdt rejsegilde fredag ved middagstid. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Nordsjællands højeste hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Nordsjællands højeste hus
Opdateret 18. september 2020 kl. 21:30
Frederikssund - 18. september 2020 kl. 19:11
Af Maj-Britt Holm

»Tårnet« i Frederikssund er med sine 14 etager lige nu Nordsjællands højeste hus, og fredag ved middagstid fejrede familien Viuff, at højhuset er nået til tops cirka 41 meter oppe i luften.

Det skete med et gevaldigt rejsegilde for håndværkere, firmaledere, politikere og mange andre, der er involveret i byggeriet med stort og småt.

- Det er Nordsjællands højeste, indtil de i Hillerød napper os i haserne og bygger en etage mere, fortalte direktør Niels Martin Viuff, NIMA A/S, med henvisning til Goldschmiths højhusbyggerier på Frederiksbro i Hillerød.

- Vi skal vise vores storebrødre Hillerød og Helsingør, at i Frederikssund, der kan vi også, fastslog han.

»Tårnet« får 70 lejeboliger på to og tre værelser med indflytning omkring årsskiftet og begyndelsen af det nye år. 47 af dem er allerede lejet ud, oplyste Cecilie D. Viuff, der står for udlejningen.

- Så vi er meget tilfredse, påpegede hun.

Lejlighederne i de nederste seks etager er »revet væk« ifølge Cecilie D. Viuff, og det samme er de 14 hjørnelejligheder på alle etager ind mod gården og de øvrige 168 boliger, NIMA A/S har bygget gennem de sidste 10 år, fordelt på flere etaper og bygninger.

Faktisk er hele familien Viuff med far og mor, Niels Martin og Dorthe, samt parrets voksne børn Cecilie, Johan og Sophus, involveret i byggeriet af højhuset, der koster omkring 100 millioner kroner at opføre.

- Vi har snakket om højhuset ved familiebordet i de sidste 10 år. Nu har vi nået toppen, og det er fantastisk, lød det glad fra Cecilie D. Viuff.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?