19. januar 2021
Frederikssund Kommune kritiserer i et høringssvar skarpt  forslaget til en kommende råstofplan.
gallery icon

Se billedserie

Frederikssund Kommune kritiserer i et høringssvar skarpt forslaget til en kommende råstofplan.
Foto: hgg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Samlet byråd i karsk udmelding til region: Drop massive graveplaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Samlet byråd i karsk udmelding til region: Drop massive graveplaner

Kommunen kan ikke acceptere indhold i råstofplan

Frederikssund - 28. november 2020 kl. 06:47
Af Henrik Gregersen

i et sjældent set direkte sprogbrug vender et samlet byråd i Frederikssund Kommune sig imod en kommende råstofplan for Region Hovestaden.

Ifølge lovgivningen på området skal hver region selv sikre, at der er tilstrækkeligt med råstoffer til anlægsprojekter i regionen i en 12-årig periode.

Og som hovedstadsregion med stor vækst betyder det et stort behov for råstoffer - samtidig med, at mulighederne for at udvinde dem er begrænsede.

Dét har fået pilen til at pege imod Frederikssund, hvorfra der ifølge planen lægges op til at udvinde råstoffer fra otte nye graveområder på knap 240 hektar - et område af samme størrelse, som den samlede råstofudvinding i resten af hovedstadsområdet og Nordsjælland.

"Hvis tilladelserne udnyttes, vil det betyde, at kommunen i en lang årrække vil opleves som en gravekommune, og ikke en kommune med smukke landskaber. Når råstofgravene lukkes vil værdierne i det oprindelige landskab være væk og med den nuværende regulering af råstofgravning har kommunen ikke styringsmidler til at sikre, at områderne tilføres nye kvaliteter i stedet for de landskabelige kvaliteter, som blev ødelagt af råstofgravningen," hedder det blandt andet i sagsfremstillingen.

Og dét får det samlede byråd til - trods nuanceforskelle i partiernes holdning - til i samlet flok at stå bag et høringssvar til Region Hovedstaden, der er sjældent direkte i formuleringerne.

Faktisk er der tale om en total afvisning af planerne, der uddybes over ni sider indeholdende både generelle og konkrete kritikpunkter:

"Frederikssund Kommune kan ikke acceptere udpegning af nye graveområder i kommunen," lyder således allerførste linie i svaret til regionen.

Herpå følger en række generelle betragntinger om planens konsekvenser, såfremt den føres ud i livet:

"Råstofplanlægningens snævre fokus så at tilvejebringe tilstrækkelige mængder af råstoffer betyder, at der i Frederikssund Kommune udlægges graveområder, som vil give anledning til flere samfundsmæssige tab end gevinster. Der tages ikke rimelige hensyn til byudvikling, eksisterende byers attraktion og ejendomsværdier, vejplanlægning, landskaber, turisme, friluftsliv, grundvand m.m.," hedder det blandt andet i høringssvaret.

Herefter gennemgåes en række af de planlagte udvindingsområder.

Blandt andet et 31 hektar stort område ved Lille Rørbæk, hvor en borgergruppe i forvejen selv har indgivet et høringssvar og ønsket, at to af de tre del-områder tages ud af planen.

"Hele området ligger i den højeste kategori af landskabsbeskyttelse. Ved gravning vil landskabsværdierne gå tabt. Området er samtidig udpeget som værdifuldt kulturmiljø," konstaterer Frederikssund Kommune i sit høringssvar, der fortsætter:

"Frederikssund Kommune finder det meget kritisabelt, at kommunen indsats for at beskytte vigtige bevaringsværdige landsbyer og landskaber og sammenhængen med Lille Rørbækfredningen foreslås tilsidesat og finder på ingen måde, at den foreslåede råstofgravning ved Lille Rørbæk er udtryk for en fornuftig afvejning af samfundsinteresser."

1382458
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?