31. juli 2021
Venstre i Frederikssund Kommune stiller med 17 kandidater. Blandt dem er borgmester John Schmidt Andersen, smykket af to kvinder fra kandidatlisten, byrådsmedlem Anne Sofie Uhrskov (t.v.) og Lisbeth Dupont-Rosenvold, der tidligere har siddet i Egedal Byråd for partiet. Foto: Kenn Kegel
gallery icon

Se billedserie

Venstre i Frederikssund Kommune stiller med 17 kandidater. Blandt dem er borgmester John Schmidt Andersen, smykket af to kvinder fra kandidatlisten, byrådsmedlem Anne Sofie Uhrskov (t.v.) og Lisbeth Dupont-Rosenvold, der tidligere har siddet i Egedal Byråd for partiet. Foto: Kenn Kegel
Foto: LarsMoller
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så har medlemmerne stemt: Se hvem der topper Venstres liste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så har medlemmerne stemt: Se hvem der topper Venstres liste
Frederikssund - 16. juni 2021 kl. 16:23

107 medlemmer af Venstre har valgt de foreløbig 17 kandidaters placering på partiets liste til kommunalvalget i Frederikssund Kommune den 16. november 2021.

Det skete tirsdag aften ved Venstres kandidatopstillingsmøde i Slangerup Idræts- og Kulturcenter.

Med borgmester John Schmidt Andersen i spidsen opstiller Venstre i Frederikssund Kommune flere kandidater end ved det foregående kommunalvalg, hvor dervar 14 navne opstillet.

- Som borgmester glæder det mig, at så mange kandidater fra alle dele af kommunen vil bruge tid og kræfter på at føre valgkamp, på at kæmpe for Venstres visioner og på at gøre Frederikssund til en endnu bedre kommune at bo i og drive virksomhed i. Det lover godt for valget, hvor vi håber, at vælgerne igen sætter Venstre i spidsen for en fortsættelse af det brede politiske samarbejde med vægt på en ansvarlig økonomi og på at udvikle hele kommunen, udtaler John Schmidt Andersen i en pressemeddelelse.

For fire år siden stemte hver tredje vælger enten på John Schmidt Andersen, på en af de andre Venstrefolk eller på selve partiet, som fik ni ud af 23 mandater og dermed er byrådets største parti pt.

John Schmidt Andersen blev allerede i september sidste år udpeget som Venstres spidskandidat - efter at have siddet på borgmesterposten siden valget i 2013.

Rækkefølgen for Venstres kandidater
  • 107 medlemmer har stemt: Sådan kommer rækkefølgen for Venstres kandidater til kommunevalget i Frederikssund Kommune til at se ud på borgernes stemmeseddel tirsdag den 16. november 2021:
  • 1. John Schmidt Andersen, borgmester (tidligere politikommissær) - 62 år
  • 2. Hans Andersen, byrådsmedlem og MF, cand.merc.aud. - 46 år
  • 3. Anne Sofie Uhrskov, byrådsmedlem, kemiingeniør/global kemisk arbejdsmiljørådgiver - 49 år
  • 4. Jørgen Bech, byrådsmedlem, pensioneret officer - 65 år
  • 5. Michael Bomholt Tøgersen, byrådsmedlem, bankdirektør - 57 år
  • 6. Jens Jørgensen, byrådsmedlem, landmand - 58 år
  • 7. Morten Skovgaard, byrådsmedlem, politikommissær/logistikchef - 53 år
  • 8. Charlotte Drue Aagaard, byrådsmedlem, sekretær - 50 år
  • 9. Lisbet Jensen, selvstændig kørelærer - 56 år
  • 10. Tom Lysgaard, folkeskolelærer - 52 år
  • 11. Neslihan Güzel, folkeskolelærer - 37 år
  • 12. Signe Sysse Grünfeld-Bierre, social- og sundhedshjælper - 42 år
  • 13. Mikkel Johansen, vvs-montør - 30 år
  • 14. Lisbeth Dupont-Rosenvold, selvstændig konsulent og husassistent for handicappede - 68 år
  • 15. Martin Elmegaard, direktør/ejendomsprojektudvikler - 38 år
  • 16. Jens Ross Andersen, landmand - 72 år
  • 17. Søren Find Andersen, pensioneret rejsedirektør - 72 år

På opstillingsmødet i Slangerup blev rækkefølgen for de øvrige 16 kandidater afgjort efter afstemninger blandt de fremmødte Venstrefolk.

- Som formand for Venstre Frederikssund Kommune er jeg glad for, at vi kunne samle 107 medlemmer til vores opstillingsmøde og at vi kan stille med et så bredt felt af kandidater, der har vidt forskellig erhvervsbaggrund, uddannelse og alder, og som samtidig repræsenterer alle hjørner af kommunen. Når vi i Venstre formår at opstille så mangfoldigt et felt af velkvalificerede kandidater, er det i mine øjne tegn på, at demokratiet lever og har det godt, siger vælgerforeningsformand Lars Møller i pressemeddelelsen.

Han og den øvrige bestyrelse har fået mulighed for at supplere de 17 navne på opstillingslisten med yderligere kandidater frem mod efterårets valg. Og Lars Møller forventer, at den i forvejen lange liste bliver en tand længere.

Kandidaterne - både erfarne byrødder og de ny-opstillede - er i fuld gang med den interne planlægning frem mod Kommunalvalget i Frederikssund Kommune.

1382458
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?