16. oktober 2019
Vikingemarkedet i Frederikssund begyndte fredag aften og fortsætter både lørdag og søndag, hvor der også spilles vikingespillet »Heids hævn«. Foto: Maj-Britt Holm
gallery icon

Se billedserie

Vikingemarkedet i Frederikssund begyndte fredag aften og fortsætter både lørdag og søndag, hvor der også spilles vikingespillet »Heids hævn«. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rekordstort vikingemarked

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rekordstort vikingemarked
Frederikssund - 23. juni 2018 kl. 10:53
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det årlige vikingemarked, som begyndte fredag aften på Kalvøen i Frederikssund, hvor der også var premiere på sommerens forestilling »Heids hævn«, har fået vokseværk og bliver rekordstort, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Sidste år var der 40 boder fordelt rundt om på vikingepladsen, men i år har cirka 100 markedsvikinger meldt deres ankomst med tilsammen 54 markedstelte, der nu breder sig yderligere på grusparkeringen for at kunne være der, fortæller formand for Frederikssund Vikingespil, Camilla Dupont.

- Det er et meget populært marked. Folk synes, det er hyggeligt at komme, og så bliver de ved med at dukke op, samtidig med, at der kommer nye til, siger Camilla Dupont, der glæder sig over den store interesse for både at sælge og købe håndlavede vikingeprodukter på markedet, hvor der er gratis adgang hele weekenden.

Det er hendes opfattelse, at tilstrømningen af sælgere på Frederikssund Vikingemarked blandt andet hænger sammen med, at de kulturhistoriske museer har skærpet deres krav.

- Vi stiller knap så strenge krav, så hos os må markedsteltene gerne være lavet af bomuld, men det må de ikke på flere markeder, fordi vikingerne ikke brugte bomuld, men uld og hør, forklarer Camilla Dupont.

Vikingemarkedet på Kalvøen er delt op, så der i følge formanden er et historisk korrekt vikingemarked på Frederikssund Vikingeboplads, der kan måle sig med Nationalmuseets vikingemarkeder, og hvor der for eksempel ikke må bruges strøm i dagtimerne.

Og så er der et mere afslappet vikingemarked på Valhal Torv, hvor det ikke er afgørende »om en sytråd er lavet af nylon eller bomuld«.

- Men det skal ikke forståes sådan, at vores vikingemarked er plastik, for det skal selvfølgelig have noget med vikingetiden at gøre, og folk er klædt i vikingetøj- og sko, fastslår hun og tilføjer, at markedsfolk, som vil sælge ting for tæt på middelalderen, ikke får lov til at være med i Frederikssund.

Vikingemarkedet har åbent lørdag klokken 10-20 og søndag klokken 10-16. Begge dage kan børnene blandt andet skyde med bue og pil, male skjolde, lege vikingelege og få en ridetur på en islandsk hest.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede