16. maj 2021
Det er ikke et spørgsmål, om vi kan løse opgaven. Det er en opgave, vi skal løse, siger John Schmidt Andersen. Foto: Allan Nørregaard
Det er ikke et spørgsmål, om vi kan løse opgaven. Det er en opgave, vi skal løse, siger John Schmidt Andersen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regeringen vil åbne alle skoler: Jeg tester gerne skoleelever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringen vil åbne alle skoler: Jeg tester gerne skoleelever
Opdateret 22. februar 2021 kl. 14:19
Frederikssund - 22. februar 2021 kl. 14:17
Af Henrik Helmer Petersen

Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen (V) vil gøre alt for at få eleverne tilbage i skole på mandag, skriver Frederiksborg Amts Avis.

De store folkeskoleelever samt elever på erhvervsskoler og gymnasier skal i skole igen fra på mandag. Hvis og såfremt kommunerne kan iværksætte, at alle elever fremover testes for covid-19 to gange om ugen.

- Det var det budskab, vi fik fra regeringen, da vi borgmestre mandag formiddag var til møde online med justitsminister Nick Hækkerup.

Det fortæller Frederikssunds borgmestre, John Schmidt Andersen, der også siger:

- Vi fik at vide, at skoleåbninger er noget af det primære, som regeringen overvejer i forbindelse med at få lettet på nogle af restriktionerne. Beslutningen om at åbne skolerne for de store folkeskoleelever og for elever på gymnasier og erhvervsskoler er ikke truffet endnu, fik vi også fortalt. Men vi fik at vide, at vi skal holde os klar. Jeg har svært ved at forestille mig andet end, at beslutningen om skoleåbning bliver vedtaget en af de førstkomne dage. Ellers havde vi ikke fået det at vide sådan, siger John Schmidt Andersen.

Stor opgave

Han medgiver, at det bliver en meget stor opgave for landets kommuner, herunder Frederikssund Kommune at iværksætte test af alle skolelever to gange ugentlig fra på mandag.

Der er tale om næsetest, såkaldte kviktest.

På spørgsmålet om Frederikssund Kommune kan nå at være klar med sådan en testkapacitet til på mandag, svarer John Schmidt Andersen sådan:

- Det bliver en stor opgave, men det er også en opgave, som vi allerede nu er gået i gang med at planlægge, hvordan vi skal klare. Det er ikke et spørgsmål, om vi kan eller ikke kan løfte opgaven. Det er en opgave, vi skal løse.

Vi må alle hjælpe til

John Schmidt Andersen er ked af, at der samtidig er fagforeningspolitik i sagen.

- Det kan ikke nytte, at vi også skal til at diskutere hvilke faggrupper, der skal løse hvad. Vi skal alle gøre, hvad vi kan. Jeg tager gerne en tørn med og tester elever en dag om ugen, siger han.

På mødet med regeringen mandag spurgte Frederikssunds borgmester i chatten til, hvornår udendørs motions- og idrætsfaciliteter kan åbnes. Hans håb er, at motions- og idrætsmuligheder snart kan åbnes, så alle igen får mulighed for at komme ud og røre kroppen.

- Regeringens svar var, at det kigger de også på. Mere konkret svar fik jeg ikke på det spørgsmål, fortæller han.

1382458
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?