16. maj 2021
Radikale Venstre anerkender fortsat behovet for investeringer i motorveje helt til Frederikssund og Hillerød, lyder det fra de radikale folketingsmedlemmer Martin Lidegaard og Andreas Stenberg samt det radikale byrådsmedlem Maria Katarina Nielsen, Frederikssund. Foto: Allan Nørregaard
Radikale Venstre anerkender fortsat behovet for investeringer i motorveje helt til Frederikssund og Hillerød, lyder det fra de radikale folketingsmedlemmer Martin Lidegaard og Andreas Stenberg samt det radikale byrådsmedlem Maria Katarina Nielsen, Frederikssund. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Radikale holder fast i motorvejsprojekter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Radikale holder fast i motorvejsprojekter
Frederikssund - 19. april 2021 kl. 19:52
Af Maj-Britt Holm

Radikale Venstre ønsker ikke Frederikssund- og Hillerødmotorvejen udtaget af en kommende infrastrukturplan, som partiets transportordfører Rasmus Helveg Petersen ellers for nylig gav udtryk for som optakt til de politiske forhandlinger.

Det oplyser næstformand for den radikale folketingsgruppe Martin Lidegaard og politisk ordfører for Radikale Venstre, Andreas Stenberg, i en pressemeddelelse forud for et besøg hos virksomheden Roth North Europe i Frederikssund onsdag den 21. april.

- Der har spredt sig den opfattelse, at Radikale Venstre vil blokere for en færdiggørelse af Hillerød- og Frederikssundmotorvejen i de kommende transportforhandlinger. Det ønsker vi bestemt ikke. Som folketingsmedlem valgt i Nordsjælland kender jeg kun alt for godt de gode sikkerhedsmæssige, erhvervsmæssige, trængselsmæssige og samfundsøkonomiske argumenter for at færdiggøre de to motorveje. De to projekter kan dog ikke stå alene, men skal sammentænkes med investeringer i den kollektive transport, reducere støjproblemer og fremme den grønne bilisme, siger Martin Lidegaard, som er valgt til Folketinget i Nordsjælland, i pressemeddelelsen.

Andreas Stenberg er en del af det radikale forhandlerteam i forhandlingerne om en ny infrastrukturplan. Ifølge pressemeddelelsen siger han:

- Radikale Venstre ønsker en langsigtet infrastrukturplan, som både har fokus på den grønne omstilling og på at øge danskernes - og erhvervslivets - mobilitet. Det er en klar radikal forudsætning, at en kommende infrastrukturplan bidrager til ambitionen om en 70 procent CO2-reduktion, og at den kollektive transport og cyklismen skal fylde mere i den endelige aftale end i regeringens udspil, men vi har stadig en forpligtelse til at binde Danmark sammen. Derfor har Radikale Venstre meddelt regeringen, at vi hverken ser Frederikssund - eller Hillerødmotorvejen udtaget af den samlede infrastrukturaftale, påpeger Andreas Steenberg.

Borgerne og erhvervslivet i Frederikssund har i meget lang tid kæmpet for at få motorvejen helt til Frederikssund, påpeger Maria Katarina Nielsen (R), medlem af Frederikssund Byråd for Radikale Venstre.

- Derfor er jeg også glad for, at Martin og Andreas har hørt på det radikale bagland her i Nordsjælland, og at de med deres besøg anerkender behovet for flere investeringer i både motorveje, kollektiv transport, trafiksikkerhed og cykelstier i både Frederikssund, Nordsjælland og hovedstadsområdet, fastslår hun i pressemeddelelsen.

1382458
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?