25. juni 2018
Vinderne af Frederikssund Kommunes cyklistprøver 2018 er 6.C fra Frederikssund Private Realskole, der onsdag fik overrakt diplom og besked om, at de får hovedpræmien på 3.000 kroner til klassekassen. Foto: Maj-Britt Holm
gallery icon

Se billedserie

Vinderne af Frederikssund Kommunes cyklistprøver 2018 er 6.C fra Frederikssund Private Realskole, der onsdag fik overrakt diplom og besked om, at de får hovedpræmien på 3.000 kroner til klassekassen. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Privatskole rydder bordet til cykelprøve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Privatskole rydder bordet til cykelprøve
Frederikssund - 13. juni 2018 kl. 16:06
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Frederikssund Private Realskole har ryddet bordet ved årets cyklistprøver i Frederikssund Kommune, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Ikke bare kan 6.C fra privatskolen bryste sig af 1. pladsen og 3.000 kroner til klassekassen. Men også 2. og 3. pladsen går til skolens 6.B og 6.D, som får henholdsvis 2.000 og 1.000 kroner i præmie, og for at gøre sejren total indtager 6.A 4. pladsen, der dog kun belønnes med ære.

Cyklistprøven er et undervisningsforløb efter Rådet for Sikker Trafiks koncept, hvor skoler, kommune og politi går sammen om at lære elever i 6. klasse om færdselsreglerne, og det består af klasseundervisning, en teoriprøve samt en praktisk køreprøve på egne cykler på en cirka fem kilometer lang rute.

I Frederikssund Kommune har 23 ud af 25 mulige klasser deltaget i cyklistprøven i april i år, og det er næsten 500 elever, hvilket må være rekord, sagde formand for Teknisk Udvalg, Tina Tving Stauning (S) i sin tale ved præmieoverrækkelsen på Torvet onsdag.

- Det betyder meget. I skal cykle til, I bliver 100 år, påpegede Tina Tving Stauning, der roste Frederikssund Private Realskoles trafikansvarlige lærer Jan Bevensee, som har undervist alle skolens fire 6. klasser og har med skolepatruljen at gøre.

Politiassistent Henrik Østergaard fra Nordsjællands Politi glædede sig over, at han kun har fundet ganske få sikkerhedsproblemer på elevernes cykler, der bliver bedre og bedre år for år. Men han fremhævede dog en typisk fejl under cyklistprøverne.

- Mange glemmer at kigge sig tilbage, når I kører. Det er vigtigt, I husker at kigge bagud og orientere Jer, formanede han og udtrykte iøvrigt håb om, at skoleleder Bo Mehl Jørgensen spæder til i klassekasserne, så eleverne kan komme en tur på Bakken.

Herefter afslørede Tina Tving Stauning vinderklasserne og overrakte diplomer, hvorefter der blev uddelt is til alle fremmødte, inklusiv 6.B fra Fjordlandsskolens afdeling i Skuldelev, der havde taget cyklerne de omkring 10 kilometer til Frederikssund for at være med.

- De er sportsfolk, så de er vant til at være »gode tabere« og kan bakke vinderne op, forklarede deres klasselærer Vibeke Lind.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk