6. august 2021
På torsdag kan du døbt spontant. Foto: Helle Arensbak
På torsdag kan du døbt spontant. Foto: Helle Arensbak
Foto: Helle Arensbak
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præster er i spontant humør: Du kan blive kristen på torsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Præster er i spontant humør: Du kan blive kristen på torsdag
Frederikssund - 14. juni 2021 kl. 05:42
Af Henrik Helmer Petersen

Er du aldrig blevet døbt, og har du lyst til at blive døbt? Så er muligheden her på torsdag. To præster er i det spontane humør.

Måske går du rundt uden en dåbsattest, fordi dine forældre i sin tid ikke syntes, at du skulle døbes. Måske formede det sig bare sådan, at du blev døbt.

Og måske har du igennem årene tænkt, at du gerne ville døbes, men at det virkede omstændeligt at henvende sig til præsten og blive døbt ved en gudstjeneste i kirken.

Forskellige grunde

Det kan også være, at du er ung og gerne vil døbes, fordi du efterfølgende skal konfirmeres. Eller at du vil døbes, så du kan være fadder til et familiemedlems barn.

På torsdag har du chancen. Det sker i Slangerup Kirke, hvor præsterne Dorte Dideriksen og Klaus Meisner står klar med drop-in dåb.

Afvasker synder

Drop-in dåb er et tilbud, som den danske folkekirke gav tilladelse til for et par år siden, og da en af hovedstadens kirker holdt drop-in dåb som en af de første kirker, blev det et tilløbsstykke. Flere end 50 dåbslyste unge og voksne tog opstilling ved døbefonden og fik, som ritualet påbyder det, afvasket sine synder og blev indlemmet i den kristne menighed.

Siden er flere kirker fulgt efter, og på torsdag den 17. juni søsætter Dorte Dideriksen og Klaus Meisner den nye mulighed i Slangerup Kirke.

Torsdag 16 til 18

Det sker i tidsrummet mellem klokken 16 og 18, og vil man døbes, skal man bare komme - med et legimitationsbevis inklusiv.

Dorte Dideriksen forklarer det sådan:

- Som præster møder vi jævnligt mennesker, der er kede af, at de ikke døbt og medlem af Folkekirken. Jævnligt hører vi også, at det virker lidt »stort« at blive døbt som voksen ved en gudstjeneste. Ved drop-in dåben bliver det mere intimt og stille, og der er også tid til at snakke med os præster.

Den kristne etik

Dorte Dideriksen ved, at der er et par unge mennesker i sognet, der gerne vil konfirmeres, men først skal døbes.

- De har givet udtryk for, at de vil benytte sig af muligheden på torsdag, fortæller hun.

- Hvor mange andre, og om, der kommer andre, ved vi af gode grunde ikke. Men chancen er her torsdag. Det kan være, fordi man gerne vil tilkendegive sit tilhørsforhold til kristendommen, den kristne etik og de kristne værdier om næstekærlighed.

Dorte Dideriksen og Klaus Meisner vil gøre deres til, at torsdag bliver en sjælfuld og rar oplevelse i Slangerup Kirke.

Kan skrive bøn

Ved »stationer« rundt om i kirken vil præstene og et par øvrige stå klar til en snak, såvel om det praktiske som om det åndelige og det religiøse. Her er også mulighed for en fortrolig snak. Ved en af »stationerne« kan der skrives en bøn.

Selve dåben er planlagt til at foregå klokken 16.45 og 17.15. Her vil begge præster deltage. Dorte Dideriksen forklarer, at det handler om coronarestiktioner, hvor vandet ved dåbefonden skal håndteres på en særlig måde.

Tapas i våbenhus

Klokken 17.30 afholdes en udsendelsesandagt, der er en miniprædiken, hvor den døbte får at vide, at vedkommende skal viderebringe det kristne budskab.

Ifølge Dorte Dideriksen er missionen i den danske folkekirke fortsat at udbrede kristendommen. Det er også med den bevæggrund, at de to præster arrangerer drop-in dåb torsdag.

Arrangementet torsdag slutter i våbenhuset, hvor der er tapas og vin og sodavand til de nydøbte og deres pårørende.

1382458
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?