25. juni 2021
52 seniorvenlige lejligheder i Lærkebos spritnye bygninger 3 og 4 på Lærkevej i Frederikssund er blevet solgt af Scandinavian Property Development til Sampension-fællesskabet, der består af flere pensionskasser. Det får dog ingen betydning for lejerne.     Foto: Maj-Britt Holm
gallery icon

Se billedserie

52 seniorvenlige lejligheder i Lærkebos spritnye bygninger 3 og 4 på Lærkevej i Frederikssund er blevet solgt af Scandinavian Property Development til Sampension-fællesskabet, der består af flere pensionskasser. Det får dog ingen betydning for lejerne. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pensionskasser køber seniorboliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Pensionskasser køber seniorboliger
Frederikssund - 13. maj 2021 kl. 05:03
Af Maj-Britt Holm

52 helt nybyggede lejligheder i Lærkebos bygning 3 og bygning 4 midt i Frederiksund by er blevet solgt til et pensionkasse-fællesskab.

Per 1. juni overtager Sampension-fællesskabet, der består af Sampension Liv, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger, Arkitekternes Pensionkasse og ISP Pension, de 52 seniorvenlige lejelejligheder fra Scandinavian Property Development, som har udviklet og bygget de to ejendomme på henholdsvis syv og fire etager på Lærkevej lige overfor Sillebroen Shopping og Frederikssund S-togsstation.

Attraktive seniorboliger

Salget sker som led i pensionskassens investering af et tre-cifret millionbeløb i senior- og plejeboliger. Foruden de 52 seniorboliger i Frederikssund omfatter handelen et friplejehjem med 66 pladser i Valby som del af en større samarbejdsaftale med Scandinavian Property Development (SPD) om udvikling af pleje- og seniorboliger. Begge projekter er udviklet af SPD og begge er etableret med vægt på bæredygtighed og forventes at blive DGNB-guldcertificeret inden for kort tid.

- Vi har i længere tid været på udkig efter moderne og attraktive boliger til det her segment, hvor der er underliggende demografiske trends. En stigende andel af befolkningen bliver ældre, og vi ønsker at tilbyde attraktive boliger til dem. Når vi kigger ind i boligmarkedet, kan vi se, der er et begrænset antal boliger, målrettet det segment, og en stigende efterspørgsel, forklarer Rasmus Jacobsen, som er portefølgeforvalter hos Sampensions afdeling for ejendomme og direkte infrastruktur.

Tilbud til egne kunder

Overtagelsen får ifølge Rasmus Jacobsen ikke anden betydning for beboerne, der begyndte at flytte ind fra den 15. april i år i de to totalt udlejede ejendomme, end at de nu er lejere i et andet selskab.

- Vi har en ret stor portefølge af ejendomme rundt om i landet, mange er beboelsesejendomme. Så vi er en ret stor udlejer i forvejen. Alle beboere fortsætter bare med ny ejer af lejlighederne, siger han, som oplyser, at administrationen af Lærkebo-boligerne vil overgå til samarbejdspartneren Newsec, der også administrerer pensionsselskabets øvrige udlejningsboliger.

Fremover vil ledige lejligheder blive tilbudt til pensionskassernes kunder.

- Vi ser gerne, at vores egne kunder flytter ind i de boliger, vi ejer. Men egentlig lejer vi ud til alle, der synes, det er attraktivt at bo der, siger portefølgeforvalteren.

En rigtig fin by

Med overtagelsen går et længe næret ønske i opfyldelse for Sampension.

- Vi har kigget på Frederikssund i flere omgange, fordi byen indgår i et større område omkring hovedstaden. Frederikssund er attraktiv af mange årsager, dels demografiske grunde, men også fordi der er relativ god offentlig transport til København og nabokommunerne. Og så er der fjorden og en rigtig fin by, fastslår Rasmus Jacobsen.

Efterspørgslen på senior- og plejeboliger drives i høj grad af den demografiske udvikling. Danmarks Statistik forventer, at andelen af befolkningen over 65 år vil stige med næsten 20 procent frem til 2030, mens andelen af personer over 80 år vil stige med næsten 60 procent.

De 30 første seniorvenlige lejligheder i Lærkebos bygning 1 og 2, hvor der var indflytning i december 2019, er ikke omfattet af salget. Dem afhændede SPD i sommer til kapitalfonden Northern Horizon sammen med bygningen, der lejes af friplejehjemmet Attendo Lærkevej, for 250 millioner kroner.

1382458
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?