12. juni 2021
»Fru Strid« er Parkteatrets første produktion. Ved det åbne-hus-arrangementet på tirsdag går skuespiller og musiker på scenen og viser en lille musikalsk bid af forestillingen. Foto Ingrid Riis
gallery icon

Se billedserie

»Fru Strid« er Parkteatrets første produktion. Ved det åbne-hus-arrangementet på tirsdag går skuespiller og musiker på scenen og viser en lille musikalsk bid af forestillingen. Foto Ingrid Riis
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Parkteatret er klar: Inviterer alle indenfor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Parkteatret er klar: Inviterer alle indenfor
Opdateret 09. maj 2021 kl. 07:56
Frederikssund - 08. maj 2021 kl. 05:57
Af Henrik Helmer Petersen

Er kvinderne smukkere på den anden side af fjorden? Vil du høre Fru Strid synge? Kan man spille banko på en ny måde? Nyt egnsteater går nye veje.

Parkteatret - Frederikssund Kommunes nye egnsteater slår dørene op og inviterer på tirsdag inden for på sjov og underholdning og en opdagelsesrejse ud i den kommende teatersæson.

Alle er velkomne i tidsrummet klooken 14.00 til 18.30, og programmet spænder vidt.

Som en af sine kommende forestillinger er Parkteatret gået i gang med produktionen af et lydteaterstykke ved navn Forbindelser.

Det bliver en kreation af kortere lydindslag om fjorden, og hvordan fjorden har forbundet os, forbinder os og vil forbinde os i fremtiden.

Efterlyser historier

Den Reumertvindende dramatiker Simone Isabel Nørgaard skriver manuskriptet til Forbindelser, og hun søger historier fra alle, der bor eller har boet omkring fjorden.

Har du en fortælling om, hvordan du fik en ven på den anden side af fjorden, har du tabt en vielsesring fra en jolle, eller var pigerne i Skuldelev bare mere interessante end dem i Frederikssund?

Det kan også være, du har en idé om, hvordan fremtiden kommer til at se ud.

Parkteatret er klar tirsdag til at modtage gode historier til lydteaterforestillingen Forbindelser.

Banko med præmier

Måske man er til noget andet. Tirsdag kan man også være med til at udvikle bankospillet på en ny måde.

- Parkteatret er for alle, og derfor tager vi ud til dem, der ikke kan komme til os. I november besøger vi kommunens omsorgscentre med en banko-cabaret med udgangspunkt i årtierne 1940'erne til 1970'erne, fortæller Karen Nielsen fra Parkteatret.

- Vi skal til den cabaret lave vores eget bankospil og har brug for hjælp til at afprøve forskellige versioner, så vi ved, hvad der virker. Bankospillet er fra klokken 14.00 til 14.30 og da vi kun

har plads til ti, kræver det, at man tilmelder dig, supplerer hun.

Der vil være forskellige præmier på spil - alt fra scenografi fra tidligere forestillinger til slik fra caféen.

Hør Fru Strid synge

»Fru Strid« er egnsteatrets første produktion. Det er en musiskforestilling for børn om at se verdenen med nye øjne.

Ved arrangementet på tirsdag går skuespiller og musiker klokken 15.00 og klokken 15.30 på scenen og viser en lille musikalsk bid af forestillingen.

Man har også mulighed for at lave sine egne briller og finde skjulte ord fra forestillingen.

Teaterklub

På tirsdag lancerer Parkteatret også en teaterklub, for alle - der ligesom Parkteatret selv - synes, at teater er noget, der skal opleves sammen. Som medlem af teaterklubben får man tre forestillinger til en rabatpris og kommer til at sidde sammen med andre i teaterklubben.

Efter forestillingen er der reserveret bord i caféen til klubbens medlemmer, så man kan tale om det, man har oplevet. Der kommer også særarrangementer for teaterklubben.

Gå på opdagelse

Tirsdagsarrangementet bliver i det hele taget en præsentation af Parkteatrets kommende forestillinger og andre tiltag. Rundt om i foyer og salon vil der være præsentation af det hele.

For eksempel kan man også læse om de russiske krigsfangers flugt under 1. verdenskrig - og supplere oplevelsen med at skrive, hvad man selv ville tage med, hvis man skulle flygte fra Danmark i dag.

Aktiviteterne på tirsdag er for både børn og voksne.

1382458
Hvor langt tror du Danmark når ved EM