24. juni 2018
Masser af mennesker er dukket op til grundlovsmødet på Metalskolen i Jørlunde. Foto: Maj-Britt Holm
gallery icon

Se billedserie

Masser af mennesker er dukket op til grundlovsmødet på Metalskolen i Jørlunde. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Over 900 mennesker til grundlovsmøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Over 900 mennesker til grundlovsmøde
Frederikssund - 05. juni 2018 kl. 13:42
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Høj sol, politiske taler og fest for grundloven fik folk til at strømme til Metalskolen i Jørlunde ved Slangerup, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Som sædvanlig talte Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen, ligesom skolen i år entrerede med erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), partiformand Pia Olsen Dyhr (SF) samt folketingskandidat i Frederikssundkredsen Rasmus Stoklund (S) på talerlisten. Desuden spillede Blå Mandag Jazzband med sangerinden Lisa Bentzen.

Der var kø til at få en tur med hestevogn i de grønne omgivelser. Børnene kunne bage snobrød over grill - eller sætte deres voksne til det. De kunne springe rundt i hoppeborg og få malet tigerstriber i ansigtet.

Metalskolens direktør Morten Madsen glædede sig over det store fremmøde, som han gættede på kunne tælles til mere end 900 voksne og børn, formentlig over 100 mere end sidste år.

- Der er mange, der godt kan lide den kombination af at lytte til politik og så kunne have sine børn eller børnebørn med. Når man snakker med folk, kan man høre, at det er blevet en tradition at komme her Grundlovsdag i mange familier. Ikke bare medlemmer af Dansk Metal, men også mange fra nærområdet. Det er dejligt, sagde Morten Madsen til Frederiksborg Amts Avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk