22. oktober 2018
Folketingsmedlem og byrådsmedlem Hans Andersen (V) stiller nu spørgsmål til transportminister Ole Birk Olesen (LA) om Banedanmarks håndtering af sporfornyelsen i forhold til beboerne på Stationsvænget. Beboerne er nærmeste naboer til en oplagsplads, hvor Banedanmarks entreprenør sorterer brugte skærver, og har i en længere periode været generet af støv og støv. Fra venstre ses Henning Nielsen, Henrik Pantmann Nielsen, Hans Andersen og Hans Kofoed. Foto: Maj-Britt Holm
gallery icon

Se billedserie

Folketingsmedlem og byrådsmedlem Hans Andersen (V) stiller nu spørgsmål til transportminister Ole Birk Olesen (LA) om Banedanmarks håndtering af sporfornyelsen i forhold til beboerne på Stationsvænget. Beboerne er nærmeste naboer til en oplagsplads, hvor Banedanmarks entreprenør sorterer brugte skærver, og har i en længere periode været generet af støv og støv. Fra venstre ses Henning Nielsen, Henrik Pantmann Nielsen, Hans Andersen og Hans Kofoed. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ødelagt sommer: Støv- og støjgener fra sporfornyelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ødelagt sommer: Støv- og støjgener fra sporfornyelse
Frederikssund - 11. august 2018 kl. 10:05
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Beboere i 11 huse på Stationsvænget i Frederikssund mener, de har fået sommeren ødelagt af Banedanmarks og Strukton Rails arbejde med sporfornyelsen på Frederikssundbanen, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det skyldes en oplagsplads, der er indrettet lige på den anden side af banen, hvor Banedanmarks entreprenør Strukton Rail sorterer og renser brugte skærver fra banelegemet samt opbevarer jord derfra.

- Det støver som bare pokker hver eneste dag. Vi gør rent hver eneste dag og tørrer borde og stole af udenfor, men vi kan ikke sidde ude i vores have for støv og støj, siger Hans Kofoed, der bor på Stationsvænget.

Beboerne på Stationsvænget er nærmest vant til at have »S-toget kørende i baghaven« til hverdag. S-toget holder stille her i sommer, mens de gamle nedslidte spor bliver fornyet. Men siden begyndelsen af juli har de haft voldsomme støvgener, og det har ødelagt sommeren for beboerne.

- Støvet har brændt sig fast i taget og i børnetrampolinen, og lakken på bilerne er ødelagt, så de må ompoleres. Vi har henvendt os til Banedanmark, til Strukton og til Frederikssund Kommune. Men de siger, at alt er i orden, og vi kan ikke få kompensation for de gener, vi har, fortæller Tonny Jensen, som mener, at det slet ikke var tilstrækkeligt, at Strukton sendte folk ud med haveslanger for at spule støv af træer, græsplæner og andet i beboernes haver i juli, og som sammen med de øvrige beboere er bekymret for, hvad støvet indholder, idet det tidligere har været fremme, at jernbaneskærver kan indeholde tungmetaller, olie, pesticidrester og stærkt kræftfremkaldende stoffer.

Områdechef for Banedanmark Annette Bech beklager, at beboerne føler sig generet.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere og afhjælpe de gener. Det er en rigtig tør tid, og på den måde er der støv i luften. Vores entreprenør har vandet materialerne flere gange dagligt og har behandlet kørevejene med et harpikslignende materiale, som skal binde støvet, forklarer Annette Bech, som påpeger, at Banedanmark på baggrund af jordprøver har vurderet, at støvpartiklerne ikke udgør en risiko for beboerne, og at hvis beboerne har fået skader på ejendomme, kan de indsende dokumentation til Banedanmarks erstatningsafdeling, der så vil vurdere sagen.

Folketingsmedlem og byrådsmedlem Hans Andersen (V) har nu stillet spørgsmål til transportminister Ole Birk Olesen (LA) i sagen, efter at han har besøgt beboerne på Stationsvænget og hørt om deres oplevelser.

- Jeg mener, at der er brug for, at Banedanmark går ind og tager et ansvar for det her og kompensere beboerne for de gener. De har nu været nærmeste nabo til det, der kan sammenlignes med en mindre grusgrav, i en længere periode. Jeg mener, at Banedanmark skulle have sikret, at de ikke var blevet udsat for de støv- og støjgener, siger Hans Andersen.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis lørdag den 11. august 2018.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk