18. oktober 2021
Gjordstropperne har jeg designet, så gjorden (det stykke rundt om hestens mave, som holder sadlen på plads, red.) kan udveksle, så der altid er det samme træk omkring hesten. Den strammer ikke på samme måde, som ved en traditionel gjord.  Foto: BM
gallery icon

Se billedserie

Gjordstropperne har jeg designet, så gjorden (det stykke rundt om hestens mave, som holder sadlen på plads, red.) kan udveksle, så der altid er det samme træk omkring hesten. Den strammer ikke på samme måde, som ved en traditionel gjord. Foto: BM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nytænkning til gammelt håndværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nytænkning til gammelt håndværk
Frederikssund - 09. oktober 2021 kl. 08:16
Af Birgitte Masson

Lyden af symaskinens metalsummen, duften af læder, synet af sadler i en række på gulvet og de bløde stykker af kantet, sort skind på bordet sender sanserne på overarbejde.

I det lille værksted på førstesalen af den gule garage i Sundbylille regerer sadelmager Maria Mortensen, 56 år. Det, vel at mærke hvis ikke hun er ude hos kunder i sin hvide varebil. I den kan hun stå oprejst, og derfor er der, udover ophæng til sadler, gjort plads til et lille arbejdsbord. På den måde kan hun spare tid og samtidig yde den service, at småjusteringer på sadler kan klares, mens hun er hos kunden. En sadel skal ligge perfekt på hestens ryg, ellers kan den forvolde mere skade end gavn. Det er en videnskab for sig, og det vender vi tilbage til.

"Vi havde lige bygget hus i 2008, da jeg meddelte min mand, at jeg ville være selvstændig sadelmager," fortæller Maria.

"Jeg startede nede i fyrrummet. Senere, da vi fik bygget det her, tænkte jeg, at det kunne da lige være til mig. Her er masser af lys og plads nok til maskiner og sadler. Det var nok ikke lige det, min mand havde regnet med, da han byggede det," fortæller Maria og griner.

I dag, mere end ti år efter, udgør det lille loftsrum det perfekte en-mands værksted. De store, skrå ovenlysvinduer gør rummet større end det i virkeligheden er. For enden af det lille arbejdsbord står en 40 år gamle Pfaff industrisymaskine.

Den ser gedigen ud og emmer af tysk kvalitet. Indrammede sort-hvide billeder af heste på væggene kombineret med den antikke sofa, betrukket med stof vævet af hestehalehår, fuldender indtrykket af et arbejdsrum, som ikke bare er funktionelt og autentisk men også virkelig hyggeligt, ja, næsten smukt.

Et forkert valg

Og det er her, midt mellem sadler og maskiner og læder i lange baner, Maria fortæller om den lidt snoede vej til i dag at drive en veletableret en-mands virksomhed som sadelmager.

Og om hvordan den rødhåret 'hestepige' fra Slagelse, der i første omgang troede at hun skulle være ingeniør, i stedet dumpede ned midt mellem Frederikssund og Slangerup med sadelmagerværkstedet Hestenes Sadelmager.

Maria troede, at den teoretisk baseret og praktisk orienteret ingeniøruddannelse ville være noget for hende. Hun var begyndt at læse på Københavns Teknikum, da hun tre semestre inde i studiet indså, at hun havde truffet et forkert valg. Hun kunne mærke, at hun skulle noget helt andet.

"Jeg kan godt lide at bruge mine hænder, har altid syntes det var sjovt at skille ting ad, for så at samle dem igen. Jeg har også altid syet og lavet mine egne ting, og som ung gik jeg ret spøjst klædt, blandt andet i tøj jeg havde syet af nogle gamle lagener, som jeg først havde farvet."

Maria valgte i stedet at starte på Håndarbejdets Fremmes Seminarium, hvor hun lærte alle teknikker fra bunden herunder læderforarbejdning og formskabelse.

Det var et godt afsæt for hende, da hun flere år efter begyndte at arbejde i en rideudstyrsforretning med ansvaret for sadeltilpasning. Forinden havde hun genoptaget sin store interesse for heste og ridning, efter nogle års pause mens hun studerede.

"Jeg blev kastet ud i det. Pludselig var det mig, som havde ansvaret for den del af forretningen. Jeg fik blandt andet kontakt til en dygtig sadelmager i Skals i Jylland, Niels Simonsen hedder han. Ham lærte jeg meget af," siger Maria. Hun fortæller, at det nu var et helt andet håndværk, hun skulle lære fra bunden. Det betød, at de bløde stoffer mellem hænderne, skarpe sakse og knappenåle nu var skiftet ud med et job, der både var hårdt, snavset og som stillede store krav til kræfterne. Men hun var landet på rette hylde, og hun sugede til sig af viden, eksperimenterede og blev langsomt klogere, ja, næsten nørdet, på alt vedrørende sadler herunder justeringer, nye stopninger, ombygninger og reparationer.

"I starten måtte jeg skille sadlerne helt ad, for bedre at kunne sætte mig ind i hvordan de fungerede. Dengang tog det mig en hel dag, at samle dem igen, det gør det ikke længere." Maria smiler.

"Det er vigtigt for mig at kunne tingene fra bunden. Det med at være undersøgende og udvikle på det jeg ved i forvejen, er altid noget jeg helt naturligt styrer hen imod. Jeg brænder for den unikke og individuelle tilpasning hver gang, for der er ikke to heste der er ens."

Det betyder også, at Maria nogle gange er nytænkende og går sine egne veje, når hendes erfaring fortæller hende, at de forskellige dele af en sadel skal sættes anderledes sammen, end hvad der måske er normen. Det kan for eksempel være en stopning. (Stopning er det fyld i en saddel, som ligger under sædet og som fungerer som affjedring, red.). Hun giver et eksempel;

"Jeg stopper helt vildt blødt i forhold til mange. Jeg er af den overbevisning, at det er hesten, som skal sætte sit præg til sadlen og ikke omvendt. Jeg stopper med en uld, jeg køber i England. Den kaldes for klaseuld, og er vasket ren for lanolin. Klaseuld gør, at den bevarer elasticiteten selv i tyndt lag. I sadlerne virker den rigtig god," fortæller Maria, der af gode grunde også har været nødt til at sætte sig grundigt ind i hestens anatomi.

En tillidssag

"Fordi jeg arbejder ud fra den enkelte hest, flytter jeg meget rundt på de forskellige dele af sadlen og laver mange ting om. Nogle heste har en helt fin, smal ryg, mens andre heste er meget brede. Som saddelmager skal man dele hestene op i, hvad de er hvor. Det gør, at man ikke begår den fejl, at man får købt en forkert saddel til hesten. Men derfor kan jeg stadig godt begå fejl og komme til at lave for lidt eller for meget stopning. Det er altid en udfordring, når man har med heste at gøre, fordi det er et dyr, der bevæger sig under den sadel, der bliver lagt ovenpå dens ryg."

Maria går hen til en brun saddel som hun selv har designet. Connector hedder mærket. Hun fortæller, at det er en dressursadel som er designet ud fra helt nye tankebaner i forhold til pasform for hest og rytter.

"Vi har samlet det bedste fra alverdens sadler i én - og tilført nyt." Hun peger på den bagerste del af sadlen;

"Som udgangspunkt siger man, at sædekanten og den bagerste del af puden helst skal flugte hinanden."

Det står lysende klart, at erhvervet som sadelmager ikke kun går ud på at kunne sy i læder og være fiks på fingrene. Det stiller af gode grunde også store krav til viden om hestens anatomi, bevægelse, sadeltilpasning og sadelkonstruktion.

"En sadelmager er for mange mennesker en tillidssag. Jeg har kunder fra en stor del af Sjælland. Det første jeg gør, når jeg møder en hest, er, at jeg vurderer muskler og foderstand, inden jeg overhovedet går i gang med at måle den. Vurderer jeg, at den er for tyk eller tynd, så får vi en snak om det. Kunderne kender mig godt efterhånden. Det med sadler handler om samarbejde. Jeg prøver virkelig at optimere alt hvad der kan gøres, for at hesten kan have det så godt som overhovedet muligt med sadel på.

Fakta

Sadlen er en stor investering, der kan koste op til ca. 40.000 kroner.

Sadlen er forbindelsen mellem hest og rytter.

Stopningen er affjedringen mellem rytter og hest. Med tiden bliver denne 'støddæmper' - altså stopningen - flad. Så skal den omstoppes af en sadelmager.

En ikke tilpasset sadel kan forårsage ømhed hos hesten, i værste fald varige men.

Sadler skal som udgangspunkte omstoppes minimum en gang om året.

Drejer det sig om en brugt sadel, skal den altid justeres før den tages i brug på en ny hest.

1382458
Rejser du til udlandet i år?