12. juli 2020
Frederikssund Kommune har etableret fire rastepladser til autocampere, her i strandparken på østersvej i Frederikssund. Foto: Frederikssund Kommune
gallery icon

Se billedserie

Frederikssund Kommune har etableret fire rastepladser til autocampere, her i strandparken på østersvej i Frederikssund. Foto: Frederikssund Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye rastepladser til autocampere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye rastepladser til autocampere
Opdateret 28. maj 2020 kl. 16:20
Frederikssund - 28. maj 2020 kl. 16:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Frederikssund Kommune har nu etableret fire pladser specielt til parkering af autocampere. Pladserne er beregnet til kortere ophold og er dermed ikke til egentlig campering, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Sidste år besluttede Teknisk Udvalg at etable de fire nye pladser til autocampere i Frederikssund Kommune, hvor man kan holde hvil, inden kørslen fortsættes.

Pladserne er således ikke beregnet til campering med autocamper. Pladserne er nu etableret med skiltning og skraldespande, og de første blev indviet torsdag, oplyser Frederikssund Kommune i en pressemeddelelse.

- Det er en stor glæde, at vi nu har fået lavet disse p-pladser, så vi kan tage godt imod de autocampere, der besøger vores kommune. Vi har fantastiske naturoplevelser at tilbyde her i området, og nu er det altså blevet endnu nemmere at finde plads til at nyde det, siger formanden for Teknisk Udvalg, Tina Tving Stauning (S), i en pressemeddelelse, hvor i hun udtrykker sit håb om, at de fire pladser med tiden kan blive til endnu flere.

Fremmødte medlemmer af Danmarks Frie Autocampere var naturligt nok glade for de nye muligheder for at parkere bilerne.

- Når der er pladser specielt til autocampere, så føler man sig velkommen. Og hvis der er et grønt areal ved p-pladsen kan man tage et bord og en stol ud og holde hvil. Det kan man ikke gøre, hvis man holder på Kvicklys parkeringsplads, forklarer John Søgaard, der havde sin autocamper med til indvielsen, i pressemeddelelsen.

Information på pladsen
De fire pladser er lidt forskellige i størrelse, men kan rumme mellem to og fem autocampere. På pladserne vil der også blive opsat infoskilte, med et kort over Frederikssund Kommune.

På skiltet vil man kunne se, hvor der er andre autocamperpladser, samt hvor der er en campingplads med tømningsmuligheder. Derudover vil man kunne få et overblik over Frederikssund Kommunes seværdigheder og badestrande.

De fire parkeringspladser findes ved følgende adresser:

Østersvej 4, 3600 Frederikssund

Kalvøvej 9, 3600 Frederikssund
Kildeskåret 8, 4050 Skibby

Møllekrogen ved Selsøvej, 4050 Skibby

De nye autocamperpladser i Frederikssund Kommune vil inden længe også fremgå af forskellige apps og kort, som benyttes af autocampister.

Rast eller campering
Naturstyrelsen har udgivet retningslinjer for autocampere. Heraf fremgår det at, der i lovgivningen sondres mellem at »raste« og at »campere«. At raste betyder, at man parkerer for at hvile sig - for eksempel at sove, slappe af eller indtage mad med henblik på at kunne fortsætte sin kørsel forsvarligt.

Hvis man derimod indtager et område for en periode med et andet formål end blot at raste, for eksempel ved at opholde sig på pladsen i en længere periode, slå lejr, have opslåede fortelte eller gøre lignende større indrettelser på parkeringsarealet, betragtes opholdet som campering og kan alene ske på en campingplads.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?