17. april 2021

>Den Visionære Skoles lokaler er næsten indflytningsklare, der mangler bare lidt rengøring. Her ses den kommende skoleleder Helle Lauesen og i baggrunden datteren, der også skal gå på friskolen.
Foto: Lars Skov
Ny friskole fokuserer på bevægelse
I Frederikssund åbner en ny friskole, hvor eleverne skal motionere to timer om dagen.
En skole, hvor eleverne skal løbe en halv time om morgenen, inden undervisningen begynder og med to skemalagte lektioner hen over dagen med hver 45 minutters aktivitet, det bliver virkeligheden på en ny friskole i Frederikssund.
Folkeskolelærer Helle Laue-sen står bag og bliver skoleleder på den nye skole, Den Visionære Skole, der starter efter sommerferien. På hendes skole skal det være tilladt at bevæge sig i timerne.
- Vi vil imødekomme de børn, der har et stort bevægelsesbehov - jeg kalder dem krudt-i-måsen-børn, siger hun og henviser blandt andet til de ADHD-diagnosticerede børn.
Den nye skoles fokusering på bevægelse får lokalpolitikerne til at reagere. Blandt andet Kenneth Jensen (S), der er medlem af byrådet i Frederikssund Kommune og har besøgt en række folkeskoler i forbindelse med byrådsarbejdet.
- Det er helt tydeligt, at eleverne rører sig for lidt. De sidder simpelt hen stille i for lang tid. Der skal være mere motion. Hvordan og hvorledes, det skal vi til at finde ud af, men der er ingen tvivl om, at vi har fokus på det, siger han.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
1382458
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?