13. november 2019
Klimahuse A/S er på vej med foreløbig 97 huse på Skibby Bakke, og nu er der styr på, hvilke veje, de nye huse skal ligge på. Illustration: Klimahuse A/S
Klimahuse A/S er på vej med foreløbig 97 huse på Skibby Bakke, og nu er der styr på, hvilke veje, de nye huse skal ligge på. Illustration: Klimahuse A/S
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu får nye veje navn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu får nye veje navn
Frederikssund - 08. november 2019 kl. 06:03
Af Ea Lykke Schausen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der kommer mere og mere på plads, hvad angår det nye boligområde ved Selsøvej i Skibby. Nu er det, på Teknisk Udvalgs seneste møde, blevet vedtaget, hvilke veje der skal sluttes til bolignumrene, når kommende beboere skal oplyse besøgende, hvor de skal hen, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Mens administrationen havde foreslået, at man delte vejstrukturen op i tre veje og navngav disse, har udvalget besluttet at holde sig til to.

- Vi har besluttet at holde os til to i stedet for tre vejnavne, da den ene vej går hele vejen rundt om Havholmgård, så vi mente, det var oplagt at bruge et navn til den strækning i stedet for to, og så undgår vi samtidig at få for mange forskellige vejnavne, lyder det fra udvalgsformand Tina Tving Stauning (S).

Af de foreslåede ideer, har man vedtaget et af de tre navne, som KlimahuseA/S, der står bag byggeprojektet, havde foreslået. Det drejer sig om forslaget Havholmgårdsvej, som officielt bliver navnet på den del af det nye vejstykke, der går rundt om Havholmgård. Navnet er foreslået, da grunden er udstykket fra gården Havholmgård på Selsøvej 25.

Derudover foreslog Klimahuse A/S, at man kunne kalde vejen for henholdsvis Klimahusene og Skibby Bakke, men her valgte udvalget i stedet vejnavnet Havholm Agervej til den sidste vej, fortæller udvalgsformanden. Et forslag, administrationen havde stillet.

- Da området er højtliggende og bakket og primært har været anvendt til landbrug er det nærliggende at lade betegnelserne "ager", "holm" og "mark" indgå i vejnavnene. Disse betegnelser refererer til det stedlige kulturlandskab. Det kunne for eksempel være: Skibby Markvej, Agerholmen, Agervej eller Agersvinget, stod der blandt andet i administrationens indstilling.

De to nye veje kommer til at betjene de nye grunde i lokalområdet. I første etape har Klimahuse A/S planlagt 97 boliger, 25 rækkehuse, 64 villagrunde og otte små villagrunde, men meget kan ændre sig endnu.

grafik køb billede