12. november 2019
Frederikssund Kommunes krisestab mødtes tirsdag ved middagstid for at drøfte eventuelle initiativer, der skal sættes i værk for at beskytte mod oversvømmelser. Fra venstre er det geolog Bent Kjær og teknisk direktør Kristian Nabe-Nielsen, begge fra Frederikssund Kommune, Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen for bordenden, beredskabsdirektør Kim Lintrup fra Frederiksborg Brand & Redning, webmaster Kenneth Jensen fra Frederikssund Kommune og sektionsleder Karsten Sunne Haslund fra Frederikssund Kommunes Vej og Park. Foto: Maj-Britt Holm
gallery icon

Se billedserie

Frederikssund Kommunes krisestab mødtes tirsdag ved middagstid for at drøfte eventuelle initiativer, der skal sættes i værk for at beskytte mod oversvømmelser. Fra venstre er det geolog Bent Kjær og teknisk direktør Kristian Nabe-Nielsen, begge fra Frederikssund Kommune, Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen for bordenden, beredskabsdirektør Kim Lintrup fra Frederiksborg Brand & Redning, webmaster Kenneth Jensen fra Frederikssund Kommune og sektionsleder Karsten Sunne Haslund fra Frederikssund Kommunes Vej og Park. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nervøse borgere kan hente sandsække

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nervøse borgere kan hente sandsække
Opdateret 01. januar 2019 kl. 14:41
Frederikssund - 01. januar 2019 kl. 14:10
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

2000 gratis sandsække lægges nu klar til nervøse borgere, der vil sikre deres ejendomme mod eventuel oversvømmelse fra Roskilde Fjord eller Isefjorden, og som kan hente sandsække udenfor Vej og Parks indhegning på Smedetoften 4 i Frederikssund. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Vågne øjne på vandstand i begge fjorde

Tilbuddet om sandsække er et konkret resultat af et møde i Frederikssund Kommunes kriseberedskab tirsdag ved middagstid på Frederikssund Rådhus.

- Så kan man køre op med trailer eller en stationcar og hente sandsække, hvis man gerne vil sikre sig en ekstra gang. Men det vigtigste budskab til borgerne er, at de skal følge med på kommunens hjemmeside eller på kommunens Facebookside, hvor vi løbende sørger for at opdatere, hvad der er nødvendigt og ikke nødvendigt at gøre, siger Kristian Nabe-Nielsen, teknisk direktør i Frederikssund Kommune og medlem af krisestaben.

Ifølge den tekniske direktør har krisestaben besluttet at gøre klar til eventuelt at rulle watertubes ud ved Kignæshallen i Jægerspris for at sikre den kommunale hal mod oversvømmelse. Vandstanden ser ifølge DMI's prognoser ud til at toppe med 128 centimeter i aften.

- Kignæshallen har en bundkote på halvanden meter, og i øjeblikket ser det ud til, at vandstanden ikke bliver så høj, at watertubes skal rulles ud. Men vi følger situationen løbende, og vi ruller selvfølgelig watertubes ud, hvis det bliver nødvendigt, siger Kristian Nabe-Nielsen, som oplyser, at beredskabet vil tage endelig stilling ved 16-tiden til, om det skal ske.

Krisestaben har desuden kontaktet Novafos for at sikre, at forsyningsselskabet ikke lukker renseanlæg på grund af risiko for oversvømmelse, idet borgerne så ikke ville kunne komme på toilettet.

Desuden er slusen ved Sillebro Å blevet lukket, så der ikke kan strømme vand ind i ådalen og ske oversvømmelser der.

- Vi følger selvfølgelig situationen time for time, minut for minut, og vi samles igen i krisestaben, hvis det er nødvendigt. Men ellers er vi i løbende telefonkontakt. De oprindelige prognoser på 130 centimeter er på vej ned ad, og prognoserne bliver mere og mere præcise, jo tættere vi kommer på. Det går heldigvis den rigtige vej, fastslår Kristian Nabe-Nielsen.

Kriseberedskabet består af beredskabsdirektør Kim Lintrup fra Frederiksborg Brand & Redning, borgmester John Schmidt Andersen fra Frederikssund Kommune samt følgende kommunale medarbejdere: Teknisk direktør Kristian Nabe-Nielsen, afdelingsleder Merete Pagter Møller fra Center for Politik, Sundhed og Personale, centerchef Dorte Søndergaard fra Center for Trafik og Ejendom, sektionsleder Karsten Sunne Haslund fra Vej og Park, geolog Bent Kjær Hansen fra Frederikssund Kommune samt webmaster Kenneth Jensen.

Frederikssund Kommunes hjemmeside om forhøjede vandstand kan findes på dette link:

Frederikssund Kommunes Facebookside om forhøjede vandstand kan findes på dette link:

arrow Vandstand forventes ikke at blive kritisk
31. december 2018 kl. 13:08 Opdateret: kl. 13:08
arrow Igen frygt for oversvømmelse: Beredskab står klar
31. december 2018 kl. 00:02 Opdateret: kl. 10:04
grafik køb billede