25. juni 2021
Frank Sørensen, indehaver af Green Shield/Den Danske Fabrik og Mobicom Pro i Slangerup, fortsætter med at fremstille og sælge mundbind til sundhedspersonale, lufthavne og private, selv om mundbind udfases stort set alle steder fra på mandag. Foto: Birgitte Masson
Frank Sørensen, indehaver af Green Shield/Den Danske Fabrik og Mobicom Pro i Slangerup, fortsætter med at fremstille og sælge mundbind til sundhedspersonale, lufthavne og private, selv om mundbind udfases stort set alle steder fra på mandag. Foto: Birgitte Masson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mundbind udfases: Nu skal der laves vådservietter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mundbind udfases: Nu skal der laves vådservietter
Opdateret 11. juni 2021 kl. 08:30
Frederikssund - 11. juni 2021 kl. 05:02
Af Maj-Britt Holm

Fra på mandag er det slut med krav om mundbind, undtagen i offentlige transportmidler, når man ikke sidder ned op.

Men det får ikke Slangerup-virksomheden Green Shield/Den Danske Fabrik, som sælger mundbind til private og erhvervslivet, til at ryste på hånden. Heller ikke selv om firmaet netop har sendt sin første leverance til COOP - måske en postgang for sent.

- Vi er da selvfølgelig lidt kede af det. Men vi havde forudset det. Mundbind er jo ikke kommet for at blive permanent. Vi stoppede faktisk allerede for en uge siden den ene af vores to maskiner. Nu kører vi noget på fjernlager, og så beholder vi et antal på vores hylder, så vi stadig har til læger, tandlæger og sygeplejersker, vi har som kunder, fortæller Frank Sørensen, iværksætter og indehaver af Green Shield, der er ved at skifte navn til Den Danske Fabrik, og som også er direktør i elektronikvirksomheden Mobicom Pro.

Private kan dog fortsat købe mundbind på virksomhedens hjemmeside og enten få dem leveret eller selv hente i firmaet for at spare portoen.

Mundbindsfabrik

Da coronaepidemien ramte i 2020, og Frank Sørensen måtte sende Mobicom Pros medarbejdere hjem, gik der ikke lang tid, før han fik idéen til at producere mundbind, som var nogle af de værnemidler, der var svære at skaffe fra udlandet, fordi hele verden skreg på dem.

Han byggede en fabrik i en gammel, restaureret lade på Hauge Møllegård og indkøbte maskiner for rundt regnet tre millioner kroner til produktion af mundbind, vådservietter og 100 milliliter tuber, sidstnævnte den størrelse, man må medbringe på et fly.

Brug for vådservietter

På et morgenmøde torsdag fortalte Frank Sørensen sine medarbejdere, at der fremover skal satses på at fremstille vådservietter, og at de 20 ansatte vil få selskab den 1. juli af yderligere tre, blandt andet sælgere.

- Vi er ikke på vej ned, men vi er på vej op. Vi begynder at skrue op for at lave vådservietter til restauranter og flyselskaber. Jeg regner med, at vi kommer til at se det mere og mere. I alle de år, jeg har været på restaurant, og man får serveret sushi eller skaldyr, har der været brug for vådservietter. Det er der også, når man sidder og spiser oppe i flyveren og har brug for at tørre fingrene. Jeg tror, det bliver den nye fremtid, fastslår Frank Sørensen.

Træk et mundbind

Det er dog næppe helt slut med mundbind til private, spår Frank Sørensen, som oplyser, at Den Danske Fabrik leverer til både danske og udenlandske lufthavne.

- Vi kommer lige om lidt med Danmarks første mundbindsautomat, hvor du kan betale med MobilePay, og få to mundbind. Der vil stadig være brug for mundbind i lufthavne, men man gider ikke købe en kasse med 50 i, forklarer han, som henviser til, at selv når de fleste lande dropper krav om mundbind i lufthavne, vil der stadig være et behov hos asiatiske turister, der hele tiden har brugt mundbind.

Desuden føler Frank Sørensen sig ikke overbevist om, at vi har set det sidste til krav om mundbind.

- Jeg tror, at det kan komme igen, og vi ser Portugal og Spanien lukker lidt ned igen, mens England ikke åbner som planlagt, påpeger han.

1382458
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?