18. september 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mølleparken totalrenoveres -et projekt til 160 mio. kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mølleparken totalrenoveres -et projekt til 160 mio. kroner

126 boliger i Mølleparken i Jægerspris bliver nu totalrenoveret. Der kommer helt nye facader, tage, vinduer og døre.

Frederikssund - 16. november 2020 kl. 15:38

Der bliver travlt i Jægerspris, når Mølleparken med støtte fra Landsbyggefonden i løbet af de næste to-tre år skal renoveres. Samlet set er der tale om en helhedsrenovering for omkring 160 mio. kroner.

Det oplyser Domea i en pressemeddelelse.

Det er godt nyt ikke mindst for Mølleparkens beboere, som enstemmigt har godkendt projektet og glæder sig til endeligt at kunne komme i gang. Det bliver ikke muligt at gennemføre hele projektet uden at genhuse beboerne i en kortere periode på ca. 8-10 uger, mens dele af renoveringen foregår. Til gengæld er det med god planlægning lykkedes at sørge for genhusning i bebyggelsen, så det betyder mindst muligt besvær for beboerne.

Helhedsrenoveringen omfatter blandt andet nye facader, tagdækning, vinduer og døre. Derudover vil der også blive sammenlagt boliger og lavet terrænregulering, så der kan etableres boliger med øget tilgængelighed. Også fælleshuset får en omgang og vil blive ombygget med nyt vaskeri og aktivitetslokale.

Opgaven udføres for Jægerspris Boligselskab v/Domea.dk i samarbejde med Einar Kornerup A/S, Norconsult-KHS Arkitekter A/S, Dines Jørgensen & Co. A/S og Thing Brandt Landskab ApS.

Arbejderne forventes igangsat januar 2021 og forventes afsluttet i juni 2022.

pressemeddelelse

1382458
Synes du, at kommunen er der for dig?