Der blev beskåret trærødder, ryddet op i skure og plantet roser ude, og inde blev der fjernet spindelvæv, støvsuget gulve og tørret støv af møbler og inventar, da Selsø Slots Venner søndag kaldte til Hoveridag.

I gamle dage kaldtes det hoveri, når fæstebønder udførte ulønnet arbejde på godsejerens marker som en slags afgift. Men den moderne udgave er af en anden og helt frivillig slags uden tvang, fortæller Peter Kjeldsen, der er formand for Selsø Slots Venner, og Bonnie Mürsch, som i 25 år har været med i kredsen omkring herregården.

- Vi mødes om foråret og gør klar til sæsonåbning, og vi mødes igen i efteråret inden vinterlukningen. Det gør vi af hengivenhed for stedet, forklarer de.

Peter Kjeldsen flyttede sammen med sin kone til Skibby for syv år siden, blev vildt begejstret for den gamle herregård og besluttede sig for at gå med i Selsø Slots Venners arbejde for at holde liv i bygninger og omgivelser, som har fundet sted siden 1993.

- Det er givtigt. Selsø er ægte og ikke noget fikumdik. Der er ikke lavet restaureringer efter, hvordan man tror, der har set ud. Derfor banker hjertet endnu hårdere for slottet, der der ud, som da den sidste beboer forlod det i 1829, forklarer venneforeningens formand, som denne dag blandt andet graver huller til roser, der plantes i et rundt bed omkring soluret foran trappen til hoveddøren.

Selve plantningen af røde Tornerose-roser står Bonnie Mürsch for. Hun har egentlig nok at gøre hjemme på Frederiksberg, hvor hun tager sig af en samling af historiske roser i en fredet have ved en fredet villa, og i årene 1987-1997 var hun formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og fra 1991-1994 Det Særlige Bygningssyn.

- Jeg opfatter et som et privilegium at være med til at værne om slottet og lindealléen, som er blevet anlagt i den tid, jeg har været her, fortæller hun og peger på, at der skal beskæres rodskud fra de høje lindetræer både forår og efterår, for at det hele ikke gror til.

Michael og Regitze Schrøder flyttede i maj måned i år til Sønderby, og denne søndag rydder han op og fjerner gamle lamper og fakler fra »Hemmeligheden« - datidens lokum indrettet i muren rundt om gårdspladsen - mens hun støver af indenfor i slottets mange rum.

- Vi synes, her er så pragtfuldt, så vi har ikke været herfra siden. Det her er en god måde at få en lokal forankring på, forklarer Regitze Schrøder om parrets nye engagement i Selsø Slot.

Ikke alt i de fem timer er arbejde. De 13 deltagere begyndte hoveridagen med morgenkaffe under åben himmel, og senere blev de rbudt på gratis frokost, ligesom de hyggesnakkede med hinanden i pauserne.

Susan Skree er ikke med i slottets venner, men har sat denne søndag af til at gøre rent i de fornemme omgivelser, hun og familien altid har følt en særlig tilknytning til.

- Min mormor har fortalt, at min oldefar, der var hjul- og karetmager, har sat de nuværende vinduer i. Men jeg har ikke undersøgt det nærmere endnu, fortæller hun, og tilføjer med et lille smil, at hun i virkeligheden deltager for at få lov til at røre ved de gamle ting, mens hun støver dem af.

Frivillige vil i det hele taget spille en endnu større rolle på herregården fremover.

Selsø Slot er en selvejende institution under Den Plessenske Selsø Fond, der i sommer sagde farvel til herregårdsmuseets faste leder, fordi der ifølge bestyrelsesformand Lars Vedsmand ikke er økonomi til af aflønne en fuldtidsansat.

- Selsø skal fremover drives af timelønnede i sæsonen, og så vil vi række ud til så mange frivillige som muligt til at stå for arrangementer og aktiviteter, der kan være med til at formidle stedet. Det kan være koncerter, madlavning, teater, sygrupper og meget andet, siger han, som oplyser, at fondsbestyrelsen er ved at udarbejde en plan for fremtiden.