18. juli 2018
Byggeriet af Vinge Centrum er i fuld gang. Nu vil Nationalmuseet og Det Kongelige Bibliotek også bygge et nyt museumsmagasin i byen. Billedet her er fra »første spadestik«  i Vinge C. Foto: Allan Nørregaard
Byggeriet af Vinge Centrum er i fuld gang. Nu vil Nationalmuseet og Det Kongelige Bibliotek også bygge et nyt museumsmagasin i byen. Billedet her er fra »første spadestik« i Vinge C. Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Millionbyggeri i Vinge skal huse kulturarv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Millionbyggeri i Vinge skal huse kulturarv
Opdateret 12. december 2017 kl. 15:26
Frederikssund - 12. december 2017 kl. 13:31
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

263 millioner kroner. Så meget investerer Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet nu i en totalentreprise, som skal munde ud i et nyt museumsmagasin i Vinge ved Frederikssund, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Byggeriet, der netop er sendt i udbud, skal, når det står færdigt, huse kulturhistoriske genstande, som ikke er en del af en igangværende udstilling på Nationalmuseet, samt biblioteksmateriale fra Det Kongelige Bibliotek.

- De to institutioner har brug for opbevaringsplads, og valget faldt på Vinge, fordi det lever op til de krav, der er til blandt andet infrastruktur. Placeringen skulle være relativt tæt på København, så brugerne af magasinet har let ved at komme dertil i både bil og med offentlig transport, og det lever Vinge op til, siger projektleder Morten Dam Hansen fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Der kommer dog til at gå en rum tid, før det nye museumsmagasin står klar i Vinge.

Entreprenører fra ind- og udland har således frem til den 19. januar til at byde ind på en plads i prækvalifikationsrunden.

- Vi regner med, at vi kan udpege den endelige vinder før sommerferien 2018 og dernæst skrive en betinget kontrakt efter ferien. Den endelige kontrakt forventer vi at underskrive i oktober 2018, og så skal det hele projekteres, og der skal laves lokalplan, siger Morten Dam Hansen og tilføjer:

- Vi kan formentlig gå i gang med byggeriet ultimo 2019, og vi forventer at være helt færdige i første halvår 2021, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk